På Københavns Rådhus har de set sig sure på el-busser; og med et tilskud på 59 kr pr billet på CityCirklen satsningen, er det måske ikke så underligt.
Men problemet - vil jeg påstå - er altså ikke el-busser som sådan, men at busserne, kører tomme rundt. Og det skyldes det fulkommen tåbelige rutekort linie 11 (som CityCirklen også hedder) er blevet tildelt.
Da ruten for ca et år siden begyndte at køre, syntes jeg det var særdeles interessant - selvom jeg sjældent kører bus, og dermed næppe kom til at bruge den, kunne jeg da forestille mig at andre kunne finde den interessant.
Men da jeg så rutekortet blev jeg lidt paf - for jeg kunne faktisk ikke forestille mig et tidspunkt, hvor det kunne betale sig tidsmæssigt at bruge den. En rundtur tager ca en time, skriver de lykkelige på deres hjemmeside. Det er som om princippet for rutelægningen har været, altid at køre en omvej - hvilket lyder som en svær opgave, men er løst uovertruffent. Og at folk tager bussen for busturens skyld. Det må jeg tilstå, det har jeg aldrig gjort med nogen bybus, og jeg kender ikke nogen der gør det.
Som sightseeing bus ville den sikkert være fin - men det er det jo ikke. Som praktisk indretning til bykørsel er den håbløs - så skulle man nok helle have den kørende direkte mellem 5-6 centrale steder i byen, således at man istedet for en ring fik en stjerne.
For jeg synes altså det er synd, hvis man vil gøre det til el-bussers skyld, at man laver en tåbelig rute.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar