Da jeg kom ned i min opgang for lidt siden stod hoveddøren på vid gab - og efter temperaturen på trappen at dømme, havde den været sådan længe. (Døren binder i nogle positioner, og kan sætte sig fast, hvis man ikke er opmærksom.)
På gulvet i opgangen lå en forgyldt amagernøgle (tror jeg det hedder, men kan ikke få det bekræftet på nettet - altså sådan en gammeldags stor nøgle).
På opslagstavlen var et nyt opslag, som jeg ikke ved hvem har hængt op: HUSK TEMA-AFTEN OM DEMENS - som åbenbart er på DR2 på lørdag. Sedlen stod alzheimerforeningen bag.
Og nu kan jeg så ikke lade være med at spekulere på, om der er en sammenhæng mellem de tre ting?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
2 kommentarer:
det var mig, jeg skal nok huske det fremover.... ;D
Det er så i orden, Morfar... vi må jo vise hensyn.
Har du husket din fodlænke, så de ved hvor du er på hjemmet?
Send en kommentar