Det er en ting jeg egentlig ikke før har tænkt over, før jeg lige berørte det igår. Der er mange andre ting man kan klandre regeringen for, og som de også bliver, i deres økonomiske politik omkring finansloven; ikke mindst brugen af skattelettelser til de rigeste, på et tidspunkt hvor offentlige investeringer ville virke meget bedre.
Men fuldstændig absurd, i den givne situation, er da at indføre loft på fradragsret på ratepension næste år. På et tidspunkt hvor lysten til opsparing og mådehold er størst (de psykologiske effekter af finanskrisen), men hvor samfundet som helhed økonomisk set ville have størst glæde af forbrug - og man derfor også frigiver SP-penge etc...
Der siger man til de rigeste i Danmark: fra næste år kan i ikke længere bare smække jeres penge ind på ratepensioner, og få fradrag for det; så hvis I skal få så stort fradrag som muligt, må I hellere hælde så meget som muligt ind i år.
Med andre ord, for de rigeste (det er dem der kan finde på at stikke mere end 100.000 ind på en ratepension i løbet af et år) er privat forbrug decideret dumt i år, men bør udsætes til næste år.
Hvorfor ikke indføre det loft i år? Eller for den sags skyld, udsætte indførelsen, så der ikke var det ekstra incitament til at få så meget som muligt med i år?
Det virker som rigtig dårlig timing, og det undrer mig egentlig at der ikke er blevet boret lidt mere i det. Og det kunne være interessant hvis nogle statistikere til næste år, kan påvise hvor stor ekstra opsparing der har været på ratepensioner i år. Jeg ville ikke blive overrasket hvis det matcher SP-udbetalingerne.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
5 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar