Det har været en lidt hård dag - på et adrenalin/emotionelt/koffein plan. For det var idag jeg fortalte mine nærmeste kolleger om min beslutning. Hvilket de blev passende kede af.

Jeg ville egentligt have fortalt dem det så tidligt som muligt, men de rendte til alle sider, så først efter frokost kunne jeg komme af med det. Og indtil da sad jeg bare og drak kaffe og læste nyheder.

Og så var der lige et par andre kontorer jeg også syntes jeg måtte informere selv, så først ved 2-tiden var jeg af med det hele.

Det er jo så rart det er overstået, men lidt hårdt; både fordi det et sted er trist, og fordi det ikke er skide fedt at skulle fortælle om egne shortcomings, som det jo er - temporære eler ej - og som jeg har valgt at være åben omkring.

Det er også godt det er fortalt - for jeg kan mærke at jeg allerede er begyndt at bruge "de" på tidspunkter hvor jeg før muligvis ville sige "vi" - ganske vist andre afdelinger, men det viser at skillet allerede er sket i mit hovede.

Gik så hjem bagefter - det vil sige, jeg har lige ligget 1½ time i parken og fået lidt sol.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.