Leoparddrengens
Public Key

søndag den 23. august 2009, kl. 14.58

Hjælp til Sisyfos


Tid: igår aftes

Sted: Hos min mor

Aktørerne: Mig, min ældste, min yngste

De to drenge leger med træklodser, jeg sidder og er ved at spise mig færdigt igennem middagen.

Æv altså, hvorfor vælter du klodserne, når du selv siger jeg skal bygge tårnet?!

Du skal bygge tårnet igen!

Jamen det har jeg jo lige gjort, og du væltede det!

Har du nogen sinde hørt om Sisyfos?

Næ, hvem var det?

Det er en person fra et af de gamle græske sagn. Af en eller anden grund - jeg kan ikke huske hvorfor - var Guderne blevet vred på ham. Som straf blev han sat til at rulle en kæmpesten op ad en bakke, men hver gang han næsten var nået til toppen rullede stenen ned igen. Og så måtte han gå op med den igen, til evig tid!

Hvorfor rullede stenen ned?

Det ved jeg ikke helt; men der var vel ikke helt lige på toppen, så den kom altid til at rulle ned.

Hvorfor kommer han så ikke bare lim på?

??

Altså han kan jo komme lim på stenen og så stå og holde den indtil den sidder fast.

...Det er faktisk meget god idé!

Ha-ha! De havde ikke lim dengang!

En eller anden form for klister havde de nu nok...

Vi har lim nede i min børnehave.

Ja...?

Hvis han tager bussen kan han bare sige han skal hjem til min børnehave, så kan han låne limen der, og tage hen og lime stenen, og når den så sidder fast kan han komme tilbage med limen.

Det tror jeg aldrig han har tænkt på....!

Og således kan oldtidens helte få hjælp fra en nutidig 4-årig... jeg synes da det er en sød histore!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

2 kommentarer:

Inanna sagde ...

Bestemt en sød historie.

Og meget 4-årig. 4-årige samtaler har ofte de der situationer hvor man når de starter sætningen tænker "øh hvor er vi nu på vej hen?" (den med bussen i dit tilfælde) og så når de kommer videre så giver det hele pludselig så uendeligt meget mening.

Kær alder!

Leoparddrengen sagde ...

Jeg arbejdede som vikar i børnehave da jeg var omkring de 18/19, og kan huske jeg dengang sagde til en vis førnævnt pige at det var et herligt arbejde, fordi man kunne "lære så meget fra børnene. Som er på det mest intelligente de nogensinde bliver."

Det er nok ikke helt i overrensstemmelse med definition på intelligens, men jeg mener det stadig langt henad vejen. Og det kan være ikke særlig tydeligt og meget anstrengende når man står midt i det - men den der totalt fordomsfrie og naive tilgang, koblet med uendelig videbegærlighed og nysgerrighed og sproglig leg kan man lære meget af.