Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 11. juli 2009, kl. 20.26

Frugt eller grøntsag?


Jeg synes det der med at finde ud af, om noget er en frugt eller en grøntsag godt kan være lidt svært. Måske fordi botanik kun har været af begrænset interesse for mig?

Men det kommer jo også meget an på, om man mener i kulinarisk eller biologisk forstand. For eksempel er en tomat jo sådan set en frugt ifølge definitionerne, men betragtes af de fleste som en grøntsag, og bruges som regel i maden, der hvor man ville bruge grøntsager.

Jeg tror nu, jeg har fundet en tommelfingerregel til at definere om noget er en frugt eller en grøntsag for mig:

Hvis jeg synes salt ville være en god idé til/på tingen er det en grøntsag; hvis salt virker helt forkert i tanken er det en frugt.

Dermed er en avocado også blevet en grøntsag. Det må den finde sig i.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

1 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Da jeg kan se mange havner her, ved at søge på om en avocado er en frugt eller en grøntsag, skal jeg lige understrege: en avacado er altså på alle måder en frugt. Læs mere om avocadoen her.