Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 13. august 2009

Hunde & racehygiejne

Ingen kommentarer

Til at starte med, skal jeg slå fast at jeg ikke er den store fan af hunde; jeg er mere - meget mere - et kattemenneske. Det kommer vel næppe som den store overraskelse...

Men jeg har haft katte, og ved hvor knyttet man kan blive til dem; og selvom jeg ikke bryder mig særligt om hunde, og let kan blive noget skræmt af de store/glubske af slagsen, kan jeg sagtens forstå folk kan blive knyttet til dem.

Og jeg ved ikke, jeg synes sgu et eller andet sted, de tanker der er om forbud og aflivninger af bestemte racer er ret ulækre. Samtidig med, at jeg synes det er fucking forfærdeligt med alle de skader der påføres uskyldige - dyr og mennesker - af de her hunde.

Kollektiv afstraffelse baseret på race er bare ikke mig, heller ikke når det gælder hunde. Og et eller andet sted, mener jeg de skyldige er ejerne; de kender til samfundet, de kender til farerne, de kender dyrene. Det er dem som har de bedste muligheder for at afgøre om en hund er farlig eller ej.

Men - alt, alt for ofte tager de fejl. Nok fordi det faktisk er relativt ufarligt for dem at gøre det. Ok hunden dør, trist, og deres forsikringspræmie går sikkert op pga erstatningen. Men det er så også det.

Derfor ville jeg foreslå, selvom det nok er strafferetligt utopi: at hundeejere, som elsker og knytter sig så meget til deres hunde, at de vil udsætte andre mennesker for den fare de måtte udgøre, også hæfter personligt, strafferetligt, for hvad deres hund måtte bedrive.

Så hvis en hund farer i flæsket på en tre-årig, og skambider barnet, bliver de straffet som om de selv havde gjort det. Og her taler jeg straf, ikke erstatning - så det vil sige, de kan se frem til en god fængselsstraf.

Egentlig synes jeg det er rimeligt; og jeg tror trods alt det ville få mange til at overveje en kamphund en gang mere.

Men jeg tror som sagt ikke det går, i forhold til diverse juridiske principper; ville ellersvære en salamonisk løsning, synes jeg. (Og det skule selvfølgelig være sådan, at hvis en hund forsvarer sig i reelt selvforsvar, fungerer de samme retsprincipper som for mennesker. Men ikke hvis hunden blot tror det er selvforsvar. Et bevisbyrdemæssigt helvede.)

Anyway - det er mit bedste forslag. Jeg syntes et eller andet sted jeg burde kommentere emnet, når jeg nu misbrugte emnet tidligere.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Krystalnatten

Ingen kommentarer

På integrationsministerens foranledning er politiet i nat gået ind, og har arresteret 19 irakere, i det håb at få dem sendt ud af landet. Helst til Irak, selvom Irak siger de ikke vil tage i mod nogen, som ikke rejser frivilligt hjem. Men ellers kan man vel sende dem et andet sted hen, for eksempel Madagascar?

Sverige er for en gangs skyld foran os i dette spørgsmål, og har allerede tvunget en del irakere til frivilligt at rejse hjem. Næsten alle disse er allerede flygtet igen, og har fået asyl i andre lande, en del i Tyrkiet. Som ikke må komme i EU, fordi de ikke respekterer FNs menneskerettigheder? Samme FN som siger man ikke kan tvangshjemsende flygtninge til Irak, det er for farligt.

Men måske findes der snart en enklere løsning på det hele. En endelig løsning - for en partifælle til ministeren har i dag foreslået, at alle af forkert race - eller hvis herkomst ikke kan dokumenteres - skal aflives eller på anden vis udryddes.

Helt urelateret kunne man så også i dag finde nyheden om at Auschwitz forfalder...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

James Bond-springvandet

2 kommentarer

Den anden dag bad M om en forklaring på hvad det jeg omtalte som James Bond-springvandet var.

Og som jeg forklarede, dækker det over det 3-dobbelte springvand, i Skt Jørgens Sø ved Planetariet. Men jeg ville gerne vente lidt med forklaringen på hvorfor jeg kalder det det, til jeg havde kigget på at finde og konvertere en video.

Desværre har jeg nu kigget efter den - og har konstateret at jeg ikke kan finde den optagelse. Lidt ærgerligt.

Men historien går tilbage til, da springvandet skulle indvies, i velsagtens '92 eller '93. Jeg og min daværende sambo mente at det måtte anses som en af årets største Københavner-events!, og sørgede for at møde op i god tid, og velforberedte: i stiveste puds, ikke mindst stiveste solbriller, en flaske champagne (well, noget med bobler i hvertfald), madkurv med brød, kaviar og andre delikatesser og et tæppe som vi bredte ud på stien.

Så vi sad der i solskinnet, og kunne fra første parket nyde synet af daværende borgmester Jens Kramer Mikkelsen, som holdt en stor tale om hvilket fint springvand det var, og vi kunne nyde de mange beundrende blikke som faldt på os.

Og et lokal-TV (Vesterbro tror jeg det var) var tilstede, og de fokuserede meget på os, udover Jens Kramer og springvandet.

Så vi sørgede jo for at få optaget det, tror det var min far vi satte til det: vi havde et gammelt væddemål om hvem af os, som første ville komme i TV, den der vandt skulle have en spose (=en pose øl). Så nu vandt vi begge samtidigt, og måtte jo dermed købe 2 sposer, én til hver.

Anyway, indslaget i TV starter med at der fokuseres på os to, mens vi sidder og nyder vores medbragte delikatesser i seje solbriller, hvorefter der panoreres til spring-vand og klippes til borgmesteren, mens der zoomes hastigt ind og ud. Med James Bond-temaet som underlægningsmusik. Og speaken siger: Det var et rigtigt James Bond-springvand der åbnede ved Planetariet idag...

Etc - men siden da kommer jeg altid til at tænke på det som James Bond-springvandet. Selvom jeg godt ved, det sandsynligvis kun er mig der tænker sådan på det, og muligvis min ex-sambo.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 12. august 2009

Lilla eller Violet

4 kommentarer
En ting der nogle gange kan undre eller forvirre mig er brugen af ordene lilla og violet i forhold til diverse farver. Men jeg skal gerne indrømme, at jeg langtfra er ekspert i farver.

Violet mener jeg imidlertid må være den af de to farver som er mest blå i det, i det den og ultraviolet ligger med den højeste frekvens/laveste båndbredde i spektret. Og lilla burde så være den af de to farver der er den mest rødlige af dem.

Men i daglig tale synes jeg det forholder sig omvendt - der er lilla den med mest blå, og violet bruges om en mere rødlig nuance? For eksempel synes jeg den "mode-lilla" der herskede i vinteren/foråret var meget blålig (selvom der selvfølgelig også blev brugt varianter, og mere rødligere), og egentlig burde have været betegnet "mode-violet".

Men det er jo nok noget det er svært at blive enige om, i sær da det også har noget med et clash mellem sprog og videnskabelige definitioner at gøre, mixet med at det er svært sprogligt at beskrive farver.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Svineinfluenza, dehydrering eller dårlige deller?

Ingen kommentarer
Ach, siden frokost i dag har jeg haft det ganske underligt. Fik fiskefrikadeller med remou i kantinen, så havde i første omgang mistanke til dem. Men fra rumlen i mave er det nu mere ovre i knaldende hovedpine, og generelt ikke væren på nogen top.

Og hvorfor fortæller jeg så det? Tja, det er vel til dels mit mande-ynkeklynke gen (som jeg ellers ikke synes er specielt udpræget), og jeg har ikke lige andre at klynke til end jer. Og så til dels så I kender forklaringen hvis jeg ikke kan finde på nogle intelligente, morsomme, oplysende eller bare nogle af de sædvanlige kedelige indlæg i aften.

Måske jeg bare skal gå tidligt i seng? Der er jo godt nok noget med en fodboldkamp, men jeg kan altså ikke rigtig komme op at køre over en venskabskamp; selvom der var imponerende mange i chilenske landsholdstrøjer og sydamerikansk udseende i byen idag.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 11. august 2009

Ren nostalgi

Ingen kommentarer

Jeg talte med en kollega om hvordan jeg så frem til Dragon Age: Origins på arbejde i dag. Og talte i den forbindelse også om min kærlighed til Baldur's Gate II. Som hun ikke kendte, men hun blev ret interesseret i den da jeg fortalte om det.

Så her til aften har jeg kigget efter den, så hun kan låne den. Og fandt den rent faktisk. Og blev fucking nostalgisk. Jeg fik spillet til min fødselsdag i år 2000, og havde slet ikke hørt om det. Men min far havde altså fået et rigtigt godt råd da han var inde og spørge efter computerspil til en som mig.

Desværre var min computer en oldsag på det tidspunkt, så jeg kunne kun spille det på arbejde. Og når jeg var på arbejde havde jeg fucking travlt, og skulle hjem, købe ind til kone og 1-årigt barn. Så jeg fik lige prøvet en smule mellem jul og nytår, ellers ikke rigtigt noget.

Men fik så en ny computer et par måneder inde i 2001, og var totalt solgt. Det var selvfølgelig stadig begrænset hvor meget jeg kunne spille: med 1-årigt barn, kone, arbejde etc. Men jeg fik vel taget en time eller to om dagen, indtil firmaet jeg arbejdede for dengang gik konkurs i dotcom crashet, og jeg pludselig en periode havde meget tid for mig selv.

Det var der selvfølgelig også nogle problemer med, men tiden med spillet var suveræn. Alt i alt tror jeg min tid med det strakte sig over et år, og siden kom der jo udvidelse. Og det var med til at give mig lyst til at spille Dungeons & Dragons igen, som vi begyndte på med 3.0 versionen sidst i 2001.

Jeg får helt lyst til at spille det igen. Nu tror jeg dog lige jeg holder mig i skindet til Dragon Age udkommer. Men jeg misunder hende som nu skal spille det for første gang.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Apropos Lilith

Ingen kommentarer

Jeg er som regel ikke synderligt interesseret i malerier, men da jeg lige slog Lilith op på Wikipedia, så jeg dette billede. Og det synes jeg faktisk er ganske flot!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ægteskabet er skabt af Gud...

1 kommentar

Til at være mellem en mand og en kvinde, nærmere bestemt en bror og søster!

Jeg kom til at tænke på det, som det perfekte svar, til de religiøse narhoveder som bruger den der med God og mand og kvinde som argument mod homo-giftermål.

For ifølge bibelen nedstammer alle mennesker fra Adam og Eva. Altså ingen børn med Lilith. Det må jo så nødvendigvis betyde at Adam & Evas børn fik børn sammen (eller med deres forældre). Og det er vel dette basale ægteskab fundamentalisterne snakker om, når de taler om det er skabt af Gud?

Men det er måske også forklaringen på, at det lader til at de fleste incestuøse forhold tilsyneladende finder sted i dybt religiøse hjem?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.