Jeg talte med en kollega om hvordan jeg så frem til Dragon Age: Origins på arbejde i dag. Og talte i den forbindelse også om min kærlighed til Baldur's Gate II. Som hun ikke kendte, men hun blev ret interesseret i den da jeg fortalte om det.

Så her til aften har jeg kigget efter den, så hun kan låne den. Og fandt den rent faktisk. Og blev fucking nostalgisk. Jeg fik spillet til min fødselsdag i år 2000, og havde slet ikke hørt om det. Men min far havde altså fået et rigtigt godt råd da han var inde og spørge efter computerspil til en som mig.

Desværre var min computer en oldsag på det tidspunkt, så jeg kunne kun spille det på arbejde. Og når jeg var på arbejde havde jeg fucking travlt, og skulle hjem, købe ind til kone og 1-årigt barn. Så jeg fik lige prøvet en smule mellem jul og nytår, ellers ikke rigtigt noget.

Men fik så en ny computer et par måneder inde i 2001, og var totalt solgt. Det var selvfølgelig stadig begrænset hvor meget jeg kunne spille: med 1-årigt barn, kone, arbejde etc. Men jeg fik vel taget en time eller to om dagen, indtil firmaet jeg arbejdede for dengang gik konkurs i dotcom crashet, og jeg pludselig en periode havde meget tid for mig selv.

Det var der selvfølgelig også nogle problemer med, men tiden med spillet var suveræn. Alt i alt tror jeg min tid med det strakte sig over et år, og siden kom der jo udvidelse. Og det var med til at give mig lyst til at spille Dungeons & Dragons igen, som vi begyndte på med 3.0 versionen sidst i 2001.

Jeg får helt lyst til at spille det igen. Nu tror jeg dog lige jeg holder mig i skindet til Dragon Age udkommer. Men jeg misunder hende som nu skal spille det for første gang.