Da jeg for et par uger siden skrev et indlæg om Mubarak under overskriften En gal mand, havde jeg ærligt talt ikke regnet med, at jeg nu kort efter er nødt til at overtrumfe den overskrift, med en ny leder fra Mellemøsten.

Men de sidste dages billeder af Gaddafi levner desværre ikke meget tvivl om, at manden er bindegal.

Først billederne igår, hvor han sidder i en faldefærdig pickup-truck i en faldefærdig garage og en paraply, og regnen der drypper ned mellem huller i taget - og taler om at han da gerne ville passiare med de unge mennesker, men at det jo regner.

Og så billederne i dag, fra hvad der ligner en faldefærdig svømmehal, hvor han i 1½ time skælder ud på alt og alle - og mest af alt ligner en mellemting mellem en parodi på en lommediktator optaget til et lowbudget satireprogram og en scene fra Der Untergang.... (jeg er da også sikker på at den optagelse i fremtiden vil blive tekstet på mange kreative måder, ligesom med Der Untergang.)

Det ville være forrygende morsomt, hvis det ikke samtidigt var så tragisk. Især hvis historierne om de importerede lejesoldater fra det sorte Afrika er sande, hvad de desværre nok er. For under normale omstændigheder må man formode, at en hær ville sige fra, hvis den blev sat til at nedslagte egen befolkning - men det kan man ikke regne med med lejesoldater, som hvis Gaddafi har valgt dem omhyggeligt, sikkert endda nærer et had til arabere.

Så i Libyens tilfælde er det ikke nok at militæret forholder sig passivt, eller desserterer. De er simpelthen nødt til at gå over på befolkningens side, og imod den gale diktator, Gaddafi.

Der som tingene ser ud nu, om meget få dage vil få sit eftermæle. Og på den positive side, kan man sige at han ihvertfald ikke pralede af sin luksus - for det har godt nok været ydmyge omgivelser han har ladet sig fotografere i de sidste par dage.

På den negative side, vil han nok fremstå som Afrikas galeste diktator og slagter siden Idi Amin - og det er en bedrift, for der er for eksempel også en Robert Mugabe at konkurrere med.

Og med brugen af lejesoldater og bombninger af egen befolkning kan man godt frygte at han kommer til at overgå Idi Amin.

(Som afslutning ville jeg jo gerne finde en af de to taler - men jeg allerede kun finde ting i satiriseret version - jeg er ikke sikker på jeg ville have valgt klippet herunder, ellers, situationens alvor taget i betragtning. Men det er sådan set ramt meget godt på kornet.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

...til gengæld var han efter sigende god mod dyr.

Ret underholdende:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så har Kristian Thulesen Dahl været på gaden med sine forslag til hvad der skal ske, hvis Dansk Folkeparti endnu engang skal stemme for regeringens Finanslovsforslag.

Som sædvanlig er der tale om betaling i form af stramninger i forhold til udlændinge. Men denne gang er der tale om en revolution i vores måde at tale udlændingepolitik på - med Kristian Thulesen Dahls egne ord.

Der er tale om en repatrieringslov. Hvor utilpassede udlændinge skal tilskyndes til at forlade landet. (Og Dansk Folkeparti tilbyder sikkert gerne hjælp fra et frivilligt korps i fine brune skjorter, som vil tilskynde - helt gratis.)

Og hvis det ikke lykkes at tilskynde nok, skal man kunne tvinge flygtinge og indvandrere ud af landet. Gerne hjem til hvor de kommer fra, men hvis det ikke kan lade sig gøre til et kulturområde de bedre føler sig enige i.

Kommuner som får sendt udlændinge ud af landet, skal have alle udgifter dermed refunderet af staten, og skal derudover modtage en bonus. (Det kan jo også give helt andre muligheder ved forhandlingerne med kommunerne - når de beder om ret til at skrue op for skatterne: I kan jo bare tilskynde nogle udlændinge til at rejse, er svaret så, bortset fra i de udlændingefri kommuner.)

Tænk, jeg har taget fejl af datoerne. Vi er ikke i de senere '00ere, men i de tidlige '30ere.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.