Som svar på mit indlæg om vuvuzelaens søvndyssende indflydelse på mig, har M været så venlig og kunstnerisk at kreere et værk, en hyldest til Vuvuzelaen.

Jeg aner en smule indflydelse fra nogle af de klassiske mestre, nok især Beethoven, men det skal nok komme op og måle sig med de største af de klassiske symfonier.

Dog er jeg ikke sikker på om jeg vitterligt (for nu at citere Morten Olsen) vil kunne bruge det til at falde i søvn på. Det har muligvis en lidt for dramatisk drejning for at det kan lade sig gøre. Men det vil vise sig.

I første omgang vil jeg dele det med omverdenen - og samtidig gøre mit første forsøg i at embedde en MP3-fil:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.