Der er selvfølgeligt rigtigt mange ting ved hele den historie, man slet ikke fatter. Og der er nok også mange oplysninger man skal tage med et gran salt - beviser omkring Bagger befinder sig jo f. eks. i et ringbind, som har været i andres besiddelse over et døgn - for slet ikke at tale om de 20 ringbind som blev fjernet "fordi de kun indeholdt personlige papirer". Og så siger Jensby at han ikkekan se, hvorfor de ikke skulle være fjernet.
Præcis hvor dum er han? Eller vil han have vi skal tro han er?
Nå, det var et sidespring. Det jeg slet ikke fatter, udfra eget kendskab til branchen, er hvordan man kan have udvikler i det firma, uden at få en fornemmelse af at noget er ravruskende galt - medmindre de da alle har været nyuddannede, uden nogen praktisk erfaring.
Men de har jo tilsyneladende udviklet i et sort hul, hvor deres produkter aldrig nogensinde er blevet brugt. En dejlig følelse for en udvikler, det fungerer åbenbart bare, ikke en eneste fejl i vores programer? Ikke en eneste uhensigtsmæssighed, ikke et eneste ønske om at noget skal laves anderledes? "Bare fortsæt drenge, der kører bare skidegodt - fantastisk arbejde."
Og, jo, har set de siger de skulle komme med helt nyt produkt i det nye år - men stadig: undrer de sig så ikke over hvad helvede de tjener penge på nu? Og hvis det kører så forbandet godt, hvorfor så ødelægge det med noget helt nyt, hvorfor ikke købe de licenser og arbejde på det gamle.
Og det nye produkt: hvis det skulle have release her i starten af det nye år, og skulle kunne flytte ca alle eksisterende applikationer på nettet (sagt af mr Bagger til Computerworld) - har de overhovedet testet det? Passer det? Var de bare ligeglade med at deres direktør fyldte medierne med løgn.
Ligemeget hvor forførende hr Bagger (hvis vi går ud fra han står bag) har været, og hvor god han tilsyneladende har været til at kompartmentalisere, tror jeg ikke jeg kommer til at fatte denne del.
Noget andet jeg er spændt på, er om KPMG (danmark) kan overleve det her. Jeg kan næsten ikke tro det - for det første er der erstatningsansvar, men måske værre er tillid - og kan ikke tro, at mange kan have meget af det tilbage. Well, måske nogle bestyrelser etc har, men ville du beholde aktier i et firma, hvor KPMG stod som revisor? Jeg ville ikke.
Og de har ikke engang haft nosser nok til at udtale sig i sagen endnu - ret utroligt, egentligt. Så går udfra de indenfor 3-4 mdr går samme vej som Arthur Andersen efter Enron. Men der er næppe nogen der vil købe dem, så mon ikke de sælger de gode dele fra, og så vidt muligt tømmer selskabet, inden der kommer for mange retssager igang?
Anyway: hvis man vil have indblik i Bagger-familiens tanker, kan de læses her på blogspot: Familien Bagger. Kan godt forstå de har brug for at komme af med nogle ting, men på egne præmisser - og der er en blog jo smart.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar