En sådan uddybning af linket kan både fungere som en form for teaser - til at overbevise folk om, hvorfor de bør besøge stedet. Eller måske lidt en advarsel - altså jeg kan jo synes et link er relevant, men måske andre ikke er interesseret, hvis de ved hvad det er - og slipper så for at spilde tiden.
Og det er faktisk muligt at gøre. Prøv for eksempel at holde musen over linket herover med teksten synes folk det er for meget. Der skulle gerne dukke et et tooltip op, med information om at det er et indlæg om det at linke til sig selv.
Måden man gør det på, er at udnytte title-attributen i linket (a-tagget). title-attributen - ikke at forveksle med title-tagget - bruges for eksempel således:
<a href="url.der.linkes.til" title="Den uddybende tekst">ankertekst</a>
.Man kan gøre det både på sin egen blog, og i kommentarer på andres blogs; især det sidste tror jeg jeg vil prøve at gøre konsekvent fremover - jeg synes egentligt det er ganske fikst. (Jeg kan ikke udelukke at der er blogsystemer, som "skræller" title-attributen fra linksne (det vil sige, det ikke virker), men jeg er endnu ikke stødt på nogen.)
Man kan eventuelt også læse dette indlæg om hvordan man i det hele taget linker i kommentarer.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
0 kommentarer:
Send en kommentar