Jacob Winther er nu ude i hvad der for mig lyder som en regulær tilståelse af jæger-lækagen: det var slet ikke så farligt at det blev lækket, at jægerkorpset var på vej til Irak, forsvarer han sig med. Han har ganske vist ikke direkte indrømmet at hans stod bag lækken - endnu - men det er svært at tolke et sådant forsvar af lækøren anderledes.
Det er bare ret goddag-mand-økseskaft at sige det ikke var så farligt. For, nej for pokker, selvfølgeligt var det ikke så farligt. Det har vi da aldrig troet. Problemet for Jacob Winter er, at det netop var hans spin, at det var så pokkers farligt... hans spin så han kunne få oppositionen, som han påstod stod bag lækagen, til at fremstå som uansvarlige, nærmest højforrædere.
Det er det som er den virkelige sag - det er det som viser arrogancen og moralløsheden i Fogh-regeringen, eksemplificeret ved Winther og hans åh så folkekære minister.
Og det er da muligt, at han rent juridisk kan undgå nogle års fængselsstraf ved at nedtone faren jægersoldaterne blev udsat for - men moralsk ændrer det ikke på en tøddel - snarere tværtimod.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
2 kommentarer:
Guldbrandsen har fortalt Politiet at det var Winther der var lækken.
så ved du det :)
Jomen, det vidste jeg nu godt. Men nu kommer det jo (næsten) fra hestens egen mund. Naturligvis på en så uværdig og latterlig måde som muligt.
Send en kommentar