Da jeg var barn - tror jeg har været ca 9-10 år - havde min mor lejet et sommerhus i Nordjylland, hvor jeg og min bror også var.
En morgen fortalte hun og min bror mig, at der i løbet af natten havde været Nordlys. Jeg var rasende: hvorfor vækkede hun mig ikke? Jeg var allerede dengang meget interesseret i astronomi - nok mere end jeg er i dag - og ville meget, meget nødig gå glip af sådan en sjældenhed i Danmark. Hvor det ikke bare er sjældent det kommer, men hvis det endelig er her, er det svært at finde steder mørke nok til rigtigt at se det.
Hendes undskyldning var, at hun syntes det ville være synd at vække mig.
Lorteundskyldning. Typisk mor-prioritering.
Jeg er stadig rasende over det. Meget. Og jeg har stadig ikke set Nordlys - Aurora Borealis.
I nat er der måske en mulighed. Hvis man er heldig med vejret, og det iøvrigt ikke bare holder sig til Nordjylland, som det plejer. Og man kan finde et mørkt nok sted i København.
Så måske prøver jeg at gå en lang tur i nat, til Fælledparken eller så - det plejer at være et af de steder med mest mørke man kan finde. Men jeg tvivler på der kommer noget ud af det - det har der ikke gjort de andre gange jeg har prøvet og håbet.
Så, please, derude, mødre og fædre: Hvis jeres børn er det mindste interesserede i den slags - når der opstår interessante & sjældne fænomener - lad ikke nødvendigvis nattesøvnen have førsteprioritet! For det er ikke sikkert jeres børn tilgiver jer hvis I ikke gør det!
P.S. Og så lige en trivia oplysning. Når den slags lys er på den sydlige halvkugle, betegnes de som Aurora Australis.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
2 kommentarer:
jeg har oplevet Nordlys på Grønland og det var fantastisk, det hang ned fra himlen som gardiner og det virkede nærmest som om at man kunne række armene op og røre ved det på trods af at det ikke var i nærhede af jordens overflade ...
jeg forstår godt din harme og dit raseri mod din mor, ikke så meget på grund af denne her episode, men på grund af hendes prioriteringer og ikke mindst undskyldning.... jeg kender alt for godt til følelsen, mare i andre sammenhænge...
vi er nok mange der har det sådan!
Ja, det blev jo heller ikke til noget i nat...
Ellers må jeg sige jeg ikke sådan går og er specielt rasende på min mor - jeg plejer ikke at kunne svinge mig op til så meget højere end små-irriteret.
Men hvergang Nordlys kommer op bliver jeg mindet om dengang, og det faktum at jeg kunne have set dem, men stadig ikke har.
Send en kommentar