Det tror jeg ihvertfald det vil vise sig at være, at Israel tilsyneladende er gået ganske amok på denne nødhjælpskonvoj, som prøvede at nå frem til Gaza. Ikke med våben, men med medicin og vandrensningsudstyr.
Det er selvfølgelig også tragisk for de mennesker det er gået ud over - men de mest vidtrækkende konsekvenser kan gå hen og blive Israels omdømme.
For der er en hvis forskel på, om Israels massakrer udføres mod palæstinenser i Gazas lukkede gader, eller i isolerede byer på Vestbredden, hvor journalister holdes væk.
Eller om det foregår til havs - ganske vist i Israelsk farvand, men det hjælper højst på juraen.
Overhovedet at bruge våben og elitestyrker til at borde nødhjælpsskibene er i den grad tåbeligt. De skulle naturligvis have holdt sig til at spærre vejen. Men nu har de altså slået til i sædvanlig israelsk overreaktion. Som næppe kan komme på et meget dårligere tidspunkt, Israels for tiden meget i forvejen meget kølige forhold til USA taget i betragtning.
[Opdatering]: Læs også Steffen Jensens indsigtsfulde ord om sagen.
[Opdatering 2]: Jeg har fundet ud af, at kapringen skete i internationalt farvand. Hvilket sætter sagen i et for Israel meget værre lys.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
2 kommentarer:
Desværre tror jeg ikke at der vil komme en international fordømmelse af den noget voldsomme reaktion jøderne denne gang har lavet. For USA sidder jo med et vetokort i sikkerhedsrådet som et af de fem store lande og plejer at smide det hver gang at de netop skal lave en resolution imod Israel og deres mange overgreb.
Du har nok ret hvad angår en FN-sikkerhedsrådfordømmelse. Men de er i det store hele også blot symbolske, og Israel har jo tidligere vist, at de er ganske ligeglade med FN-resolutioner.
Men jeg tror sådan set resultatet vil være langt værre for Israel i længden. For jeg tror at mange, som ellers har været tro støtter af Israel vil tænke sig om en ekstra gang; hvilket igen kan gøre Israel-lobbyen mindre stærk i USA; hvilket igen kan gøre at USA vil føre en strammere kurs, end de allerede er begyndt på.
Men det vil tiden vise.
(Når jeg understreger Israel herover, er det fordi der ikke er nogen grund til at omtale dem som jøder. Alle israelere er langtfra jøder, og en endnu mindre del af jøder er israelere. Israel er faktisk ikke engang en jødisk stat (hvor gerne Nenanyahu end vil tro det.)
Israel elsker at påstå at enhver kritik af deres gøren og laden er anti-semitisk. Ingen grund til at give dem noget at have den latterlige idé i.
Jeg overreagerer måske, men jeg har personlige grunde til at jeg synes det er vigtigt at adskille jøder & Israel.)
Send en kommentar