Kongehuset er lidt oppe at vende igen i disse dage, på grund af prinsefødsel og frygt for manglende stemmer til tronfølgelov.

Så jeg føler det er på sin plads, at jeg siger hvad jeg mener om at vi har et monarki. Og det er sikkert noget der kan overraske en og anden som har fulgt med her.

Men jeg er monarkist. Totalt!

hvorfor? Fordi jeg synes det er så absurd og anakronistisk at det sætter hele vores demokratiske system i et fornuftigt perspektiv. Og burde fortælle folk, at det hele ikke skal tages alt for alvorligt. Jeg er så udmærket klar over, at de fleste mennesker rent faktisk tager det alvorligt, og måske endda mere endnu alvorligere på grund af netop kongehuset - men det er deres problem.

For mig giver det mening at nye ministre skal ind og velsignes af nogle blåblodede. Det burde ligesom sætte noget på plads for enhver.

Og pengene? Rolig nu, selvfølgelig koster det. Men det ville ikke være være fucking billigere hvis vi havde en præsident, som endda skulle udskiftes indimellem - tværtimod. Og tænk tanken til ende, hvis vi skulle have sådan en, var vi nok aldrig sluppet af med lystløgneren og krigsforbryderen - så havde han fundet et nyt fint job han ville have.

Så, nej - giv os vort oldgamle monarki, med dens fuldstændig latterlige traditioner. At vi indimellem må afskrive en tv-dag til barnedåb eller bryllup er så en del af prisen - og det kan sikkert også være meget sundt at skulle finde på noget andet at lave.

(Noget andet er, at jeg nok aldrig helt har kunne opgive min barndoms fantasi, at jeg i virkeligheden var en forbyttet prins, og en Frederik eller Joachim har taget min plads (de har fødselsdag på hver side af mig); og i øvrigt også som RPGer synes det er meget fint med et monarki og en adel.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.