Leoparddrengens
Public Key

mandag den 1. november 2010, kl. 01.00

Det der burkatællingskontor....?

...findes det stadig? For så bør jeg ringe til dem.

Jeg så nemlig en kvinde i niqab i dag, men kom til at glemme det på grund af senere trængsler. Det var ellers noget af det mere positive ved dagen!

For jeg sad med ungerne og ventede på at reklamer skulle blive færdige, og filmen gå i gang i Palads største sal, som var næsten tom (til Olsen Banden På De Bonede Gulve), da denne niqab-klædte kvinde, med 5 børn af begge køn i følge går gennem salen 2 rækker foran os, fordi de skal over i modsatte side - de ender et par rækker bag os.

Og på en eller anden måde får det mig til at tro at Danmark da, trods alt hvad Pia K. kan finde på, har håb endnu. Når en niqab-bærende kvinde (sikkert konvertit, det er de vist alle sammen, men alligevel) er så åben overfor dansk kultur, at hun ser Olsen Banden På De Bonede Gulve 3D, lavet af nogle af de samme som lavede Terkel i Knibe og Rejsen til Saturn, sammen med sine børn.

Det er sgudda smukt, et eller andet sted?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

2 kommentarer:

Steen AA sagde ...

Burka i biffen!
Det er selvfølgelig led i planlægningen af et terrorangreb. Når først vi etniske danskere har vænnet os til burkaer i biffen, vil vi ikke opdage, når en terrorist i burkabombe stille og roligt vader ind i biografen for at tage danske liv.

Leoparddrengen sagde ...

Nåja, det tænkte jeg jo ikke på. My bad.