Jeg havde til ungerne i går købt to poser nytårshalløj i Netto. Som blandt andet indeholdt nogle kugler, som jeg egentligt troede var en form for knaldperler. Så dem sagde jeg de ikke måtte fyre af indenfor, men vi kunne gå ud senere og se på sagerne.

Så ved 20-21 tiden var vi ude, og forsøgte at få noget ud af dem. Men om vi knaldede dem hårdt i jorden, eller stampede på dem - det skete der intet ved. Og jeg har satdig ingen idé om hvad de gik ud på.

Men da vi nu var ude, gik vi op til Skt Jørgens Sø, for at se på hvad der nu var af raketabænding på det tidspunkt. Det var nu godt nok meget sparsomt, da - det var nu også lettere tåget.

Men en man skilte sig ud, deroppe på Svineryggen. Ud af tågen og røgen kom han som en Frankenstein vaklende imod os. Det viste sig at være en meget fuld mand. Af anden etnisk herkomst - mit skud er han var iraker eller lignende.

Jeg sagde godt nytår til ham, og sagde han skulle passe på... han var virkeligt meget fuld og vaklende. Han omfavnede mig, og sagde jeg var en god mand... og væltede så videre.

Jeg fulgte ham med øjnene lidt ad vejen, men kom så til at kigge på mere fyrværkeri igen, og faldt i snak med nogen fra Tåstrup. Og kort efter ville ungerne hjem.

Da vi når halvt ned ad opgangen til Svineryggen, spørger min ældste pludselig: "Gad vide hvad der blev af ham der havde drukket så meget?!"

Og jeg skal lige til at sige, at jeg egentligt ikke var sikker på han havde drukket så meget - for måske var han egentligt muslim og ikke vant til at drikke (ja, jeg gætter også på ting om folk udfra deres hudfarve, selvom jeg ikke har andet at bygge det på). Da der inde fra buskene lyder en spag, gebrokken jamren: "Hjææælp".

Det viser sig så at være føromtalte fulderik, som bogstaveligt talt er gået i hegnet - så langt inde at jeg ikke så ham som mere end en skygge i sneen. Og ikke kan komme på benene igen ved egen hjælp - han er en skildpadde væltet om på ryggen.

Jeg får ham - ikke uden besvær - hevet ud af buskene og på benene igen, og spørger hvor han skal henad. Det viser sig at han bor i nærheden, men han skal over en større vej, så jeg beslutter mig for ihverfald at hjælpe ham over den. Og spørger ham på vejen, om han så har haft en festlig aften?

Jo, det har han da. Men, fortæller han, de har haft vildt gang i den, da han fik fri fra arbejde kl 18. Og det bliver jeg også ganske imponeret over, for der er ikke gået mere end 2-3 timer, fra han har fået fri, til han nu vælter stort set sanseløs rundt.

Nå, men sender børnene op af opgang til eks'en på vejen, og følger ham videre. Og det var vist faktisk meget godt, at jeg ikke lod ham gå alene, for kort efter, på den større vej, er der en bil som enten laver en håndbremsevending, eller også er det noget med glatføre... den tager ihvertfald et 180 graders udskrid lige foran os, og kører tilbage samme vej de kom fra. Og havde min fulderik været derude havde han ikke haft nogen mulighed for at undgå det.

Men jeg får ham over vejen, og overlader ham så til sin skæbne - jeg tror på han kan klare den hjem derfra. Og med hvad han kommer af af velsignelser til mig, føler jeg mig godt betalt.

Og længere er den sådan set ikke. Men det var egentligt ganske underholdende, og jeg kom i (endnu bedre) humør af det. Og så er der den pudsighed, at der han gik i hegnet er ca 10 meter fra hvor jeg for godt 10 år siden lavede en større redningsindsats.

Så måske jeg bare skulle sætte en redningsstation op der?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.