Leoparddrengens
Public Key

mandag den 27. december 2010, kl. 16.19

Billigere togbilletter - stå op

Transportminister Hans Christian Schmidt har tænkt dybe tanker, da han synes det er trist, at passagererne bliver sure over at stå op i toget, fordi der ikke er siddepladser nok - og foreslår at man kan få billigere billetter - hvis bare man lover ikke at sidde ned.

Der er enkelte problemer i forslaget - for eksempel at personalet skal gå og jage folk ud af sæderne, også når et tog ikke er fyldt; de sikkerhedsmæssige perspektiver; og det ret tåbelige, at folk vil komme til at stå og spærre i gangene, selv når der iøvrigt er siddepladser nok.

Og så vil gravide, syge og ældre jo iøvrigt komme til at opleve, at de skal betale mere for at køre med toget, fordi de ikke har mulighed for at stå op.

Nå, men bortset fra det er det jo et visionært forslag, som uden tvivl vil hjælpe til at flere skifter fra at køre i bil, til at køre med offentlig transport. Og det er jo en god ting.

Så her er lidt flere forslag Hans Christian Schmidt kan tænke over, og fremkomme med:
  • Tab dig og få rabat: fede folk fylder - tynde folk giver mere plads. Så det er jo oplagt.
  • Nyd turen i frisk luft på taget, få rejsen til halv pris.
  • Skid af inden togturen - få 5% rabat. (+ det det giver på vægten!)
  • Kør toget selv - få turen gratis. Det sparer en lokofører-løn, og hvor svært kan det være.
  • Sæt nogle gamle 3. klasses vogne på toget, eller eventuelt kreatur-vogne. 30% rabat. (Så er problemet også løst, med hvad udlændinge der skal ud af landet skal køres i.)
Hvem ved, med lidt kreativ tænkning kan det da være vi ligefrem kan få togbilletter som kun er lidt dyrere end i andre lande?

(Hans Christian Schmidt kunne jo iøvrigt eventuelt overveje, at passagerer som bliver tvunget til at stå op i toget, fordi der ikke er plads nok, tilbydes en kontant kompensation i stedet. Det synes jeg ville give mere mening. Men jeg er selvfølgeligt heller ikke vant til at tænke store tanker.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

2 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Det er godt vi har folk som dig og Kresjan til at tænke de store tanker.

Under krigen kunne der sagtens være 200 personer i en kreaturvogn. Der er vel plads til 20 vogne på sådan en togstamme så det ville batte noget.

Leoparddrengen sagde ...

Hanskresjan!

Ja, 20 kreaturvogne med 200 hundrede i hver - og så må man lige huske 150 på taget! Fuck, det bliver effektivt!!