Leoparddrengens
Public Key

søndag den 2. januar 2011, kl. 12.25

Mig og efterlønnen

Da det lader til at blive det store politiske tema de næste måneder efter Lars Løkkes valgvideo nytårstale igår, må jeg hellere prøve at gøre op, hvad min holdning egentligt er til den.

Men i virkeligheden føler jeg mig lidt inhabil - som værende under 45 er jeg godt nok blandt dem, som på papiret rammes, ihvertfald aldersmæssigt, men jeg røg allerede ud af at kunne være modtager med Nyrups ændringer i '99 (fordi jeg havde været selvstændig og ikke i A-kasse en stor del af min arbejdstid). Men jeg tror så heller ikke det var mig, man havde i tankerne, da efterlønnen i sin tid blev indført, og det er sådan set også fint nok.

Anyway - personligt bliver jeg altså ikke ramt af en ændring. Og jeg kender heller ikke nogen som det for alvor vil ramme.

Og selve tanken med efterløn som et gode til alle, der har lyst - den har jeg det egentligt fint nok med, hvis der bliver gjort op med. Sålænge der er et reelt tilbud, til de som rent faktisk har behov for den efterløn, eller hvad der måtte svare til. Og det er det, som for alvor kan bekymre med den regering vi har.

Noget andet er så, at jeg reelt ikke tror det vil betyde det store, økonomisk - med de ændringer der allerede er foretaget, kommer der i forvejen færre og færre på efterløn de kommende år, og da der jo med Lars Løkkes udtalelser stadig er lagt op til en lang udfasning vil det næppe ændre tallene ret meget. Og slet ikke når der alligevel skal gives ydelser til en stor del af dem, som ikke længere kan gå på efterløn, men som er nedslidte.

Så mener jo nok det mere er signalpolitik end noget egentligt økonomisk motiveret. Muligvis er det klogt af Lars Løkke, for jeg tror sådan set, at folkestemningen er til at afskaffe den efterløn - der er nemlig efterhånden så få, som er berettiget alligevel. Men jeg tror meget vel at det kan ske, at de stemmer Lars Løkke tror han kan hente, vil havne hos enten Liberal Alliance, eller hos de Radikale.

Men for S og SF kan det give problemer, og det er jo nok også det Lars Løkke mest af alt håber på. Og hvis jeg var dem, ville jeg ikke være alt for kategorisk i en afvisning af reformer. For ærligt talt: man kan da sagtens forestille sig, at man kunne lave et system som dækkede dem efterlønnen oprindeligt var tiltænkt bedre, end efterlønnen gør i dag. Vi lever trods alt i en anden tid end for 30 år siden, og det gør vel som sådan ikke noget, hvis lovgivningen ændres til at afspejle det.

Det vigtige må vel være, at resultatet er socialt retfærdigt - og det kan man ikke regne med skal komme fra den nuværende regering. Så jeg kunne da godt håbe, at S & SF ville være noget mere offensive og selv komme med nogle forslag, istedet for bare at sige nej til nogensomhelst ændringer.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

3 kommentarer:

spunky sagde ...

jeg kunne ikke være mere enig ...
jeg er i øvrigt og stemt ude tilbage i 99 af nogenlunde samme årsag som dig.

Det Forkromede Overblik sagde ...

Jeg forestiller mig ikke at få brug for efterlønnen, men hvad er det for ændringer du mener, for jeg tror at det er 8 ud af 10 som er 'den tiltænkte målgruppe' af dem der udnytter det. Hvis maan har et tilbud, vil der altid være nogle der uberettiget/utiltænkt vil benytte mulighederne... Tænk bare på skattelovgivningen for selvstændige;-D er der ikke huller i reglerne her?

Jeg mener ikke man skal fjerne ordningen, men derimod lave endnu klarere kriterier for retten til efterløn...

Godt nytår til jer begge!

Leoparddrengen sagde ...

@DFO

Jeg tror sådan set vi er meget enige.

Når du skriver "laver endnu klarere kriterier for retten til efterløn" tror jeg sådan set det er noget af det samme vi vil - for i øjeblikket handler det jo rent om alder, og at have været medlem af en a-kasse i en (lang) årrække (og at man har betalt til ordningen).

Jeg tror sådan set heller ikke at der er ret mange uden for den tiltænkte målgruppe, der i dag (og slet ikke i fremtiden) bliver efterlønnere, så jeg er også meget skeptisk over, om der overhovedet er noget økonomisk at hente i en afskaffelse, hvis man virkeligt - som LLR påstår - stadigt vil tilgodese nedslidte.

Så hvis man sætter nogle (for min skyld gerne løse) kriterier op for tildeling af efterlønnen vil det sandsynligvis kunne redde den, for de som har brug for den.

Ellers bliver der ved med at være denne evindelige snak om dens afskaffelse, som alligevel vil blive mere og mere højtråbende, efterhånden som færre og færre har udsigt til at få del i den.

Jeg synes så måske det kunne være interessant at se på andre muligheder, for eksempel et antal "sabbatår" man kunne have (eller optjene) gennem livet, og enten lægge i slutningen af sit arbejdsliv, som en efterløn, eller undervejs, hvis man af andre grunde fik brug for det. Det kunne jeg for eksempel have haft god brug selv, i forbindelse med depression (noget andet er jeg næppe ville have kunnet finde af at gøre brug af det, i de situationer, men som eksempel).

Men hele sagen er langtfra noget jeg skal gøre mig til ekspert på, for det er jeg langtfra, og det er heller ikke noget jeg går synderligt op i. Grunden til indlægget er mest, at jeg jo indimellem skriver om politik her, og klart sympatiserer mest med oppositionen (eller ihvertfald mindst med regeringen), og så syntes jeg det var på sin plads med en brainstorm om et spørgsmål, hvor jeg ikke er ubetinget enig med oppositionen, samtidig med at det jo ender op med at blive et stort spørgsmål de kommende måneder.

Og puha, det blev vist endnu en brainstorm i form af en kommentar :)