Hvis det stod til mig - hvis jeg var enevældig kejser, eller noget - så ville jeg rykke kalenderen ca 20 dage, så 1. marts falder der hvos den 21. marts - forårsjævndøgn - ligger i dag. Og så ville jeg gøre 1. marts til nytårsdag - så den 28./29. februar er Nytårsaften.
For så ville månederne passe med årstiderne, astronomisk set (og faktisk også reelt). Og månedsnavnene ville også give mere mening - da deres navne stammer fra den romerske kalender, hvor nytåret netop faldt 1. marts, og det er derfor for eksempel hedder december, fordi det var 10. måned.
De som tror på - eller interesserer sig det mindste for - astrologi ville også få det meget nemmere - for hver enkel måned vil passe sammen med ét stjernetegn. Det ville ganske vist være lidt forrykket i forhold til, hvad man som regel forbinder månederne med i dag - Marts ville passe med Vædderen, December med Stenbukken, for eksempel - men det ville man nok hurtigt vænne sig til.
I det hele taget ville rigtigt meget i kalenderen give mere mening. Men det ville nok kræve en enevældig kejser at få indført, for jeg tør slet ikke tænke på det ramaskrig der ville opstå. Og problemer med folk som kun fik halv løn i den måned hvor ændringen fandt sted - det ville blive endnu værre end dengang i syttenhundrede-hvidkål.
For ikke at tale om alle de computere, som ville skulle omprogrammeres - det ville få år 2000 problemet til at ligne en børnekrydsord.
Men man har jo lov at drømme. Mine drømme er så lidt underlige - jeg drømmer om nye kalendre. Som ikke engang indeholder specielt mange nøgne piger- det må man kigge andre steder efter.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
2 måneder siden
3 kommentarer:
jeg synes det ville være allertiders ide,du har min stemme!
Sgu godt at høre - så mangler der bare cirka 3 milliarder, så ville det kunne indføres globalt, på demokratisk vis.
Måske jeg skulle tage kontakt til Ban Ki-moon med det samme?!
helt afgjort!
Send en kommentar