Jeg er ret forkølet og feberplaget. Hvorfor jeg inat ikke rigtigt kunne falde i søvn - og så de 3 første afsnit af Klovn - jeg fik den komplette serie for et par dage siden til min fødselsdag, da vi var inde og se filmen. Sikkert en oplagt gaveidé - tilsyneladende så oplagt at jeg fik boxsættet to gange.
Nå, men så altså de 3 første afsnit. Og det var vist ikke så smart - for da det bagefter lykkedes mig at sove halvanden time, foregik det i 5 minutter af gangen - og i den tid jeg sov blev jeg i min snot og febersøvn ramt af den ene Klovn-inspirerede drøm efter den anden. Med mig selv i rollen som Frank. Det var ikke rart. Ikke spor.
Så efter lidt tid opgav jeg, og så morgenfjernsyn til det sluttede. Og troede at nu kunne jeg sove. Og da jeg så lå og var på vej ind i en form for søvn, brød helvede løs ovenover - for overboernes ældste datter på 3-4 år havde åbenbart fødselsdag, og hele børnehaven på besøg. Eller stuen, ihvertfald. Hvad det end var larmede det i den grad fra mange forskellige steder på én gang..
Da jeg så endeligt faldt i søvn, gennem larm, gik der ca 15 minutter, så ringede det på dørtelefonen - reklamer går jeg ud fra. (Og hvor jeg hader det, at der skal ringes på for at aflevere de helvedes tryksager.)
Så, lige nu - føler jeg ikke mit hovede har det særligt godt. Faktisk var jeg slet ikke kalr over at der kunne trykkes så mange steder på kraniet på én gang, både udefra og indefra. Og det her indlæg er iøvrigt skrevet i semi-blindhed, fordi jeg fik ubehag af mine kontaktlinser.
Klynk, med andre ord.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar