For nylig kom det frem, at Jane Austen - en de mest klassiske engelske forfattere - angiveligt ikke skulle have været særlig ferm til hverken stavning eller grammatik. Men at dette er blevet godt skjult på grund af en dygtig redaktør.(Noget jeg har set allerede har givet håb til nogens litterære karriere...)
Men - ret tilfældigt er jeg netop samtidigt gået i gang med min første Jane Austen bog, Persuasion (hendes sidste roman - udgivet efter hendes død). Og jeg mener faktisk at have fundet noget i den, som kan være relevant for diskussionen.
Sidst i sjette kapitel beskriver Austen en afdød søn til ægteparret Musgrove, som i live ikke skulle have været meget værd, og hans forældre sørgede ikke stort ved tabet af ham. Men nu pludselig nogle år efter hans død, overvælder sorgen dem. Angiveligt.
Anyway, Richard / Dick Musgrove, som sønnen hed var altså blandt andet heller ikke for god til stavning. Som det fortælles her (he er Captain Wentworth) - taget fra sidst i næstsidste afsnit af kapitlet:
And not only did it appear he was expected, and speedily, but the Musgroves, in their warm gratitude for the kindness he had shown poor Dick, and very high respect for his character, stamped as it was by poor Dick's having been six months under his care, and mentioning him in strong, though not perfectly well-spelled praise, as 'a fine dashing felow, only two perticular about the schoolmaster', were bent on introducing themselves, and seeking his acquintance, as soon as they cool hear of his arrival.(min fremhævning)
Så - her fremhæver hun altså det karaktertræk hos Dick, at han er dårlig til stavning - og giver endda adskillige eksempler på det. Ville hun gøre det, hvis hun ikke selv følte sig på nogenlunde sikker grund? Jeg tror det ikke.
Mit gæt er, at hun har været sjusket til tider, og ikke gidet gennemlæse og/eller rette sine skrifter - for det havde hun jo en udmærket redaktør til - men at hun har haft rimeligt udmærket styr på stavningen og grammatikken.
Således udtalt af Leoparddrengen, Den Dansende (og nu også litterære) Detektiv - efter blot seks kapitler læst af Jane Austen!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
4 kommentarer:
Meget interessant, meget interessant. Jeg tror du har ret i din formodning - og temmelig sjovt, at du lige skulle falde over det nu!
I øvrigt tror jeg, at du er den første person jeg er stødt på, der starter sin Jane Austen debut med Persuasion.
Held og lykke med viderelæsningen!
Nok meget heldigt at jeg læser den nu, for havde jeg læst den for et år siden ville jeg jo ikke have bemærket den passage.
Det er nok lidt et tilfælde at det er netop Persuasion (min mor havde den stående - jeg kan ikke huske om hun anbefalede den specielt). Men det er et bevidst valg at det ikke skulle være Pride and Prejudice eller Sense and Sensibility (som sikkert er mere traditionelle valg?) - for som oftest bryder jeg mig ikke om at læse ting jeg har set filmatiseret.
Og tak :)
Det er altså ikke nok at se filmene - du skal også læse bøgerne! :-)
Men jeg synes faktisk det er to gode filmatiseringer.
Emma og Mansfield park er også filmatiseret, men de er virkelig dårlige film!
Det handler ikke så meget om om det er nok... - det er mest det, at når jeg har set en filmatisering af en bog, har jeg billeder og historie fra filmen, og det ødelægger min fornøjelse ved at læse bogen efterfølgende.
Derfor, for eksempel, gik jeg også i gang med at læse Ringenes Herre for min ældste før jeg ellers nok normalt ville have gjort, for at være sikker på han fik bogen inden han fik billeder fra filmene.
Ikke at der er noget galt med filmene - men jeg synes det er synd ikke at få lov at danne egne billeder i første omgang, så kan det andet altid komme ovenpå.
Og jeg har af samme grund endnu ikke set nogle Harry Potter-filmene; fordi vi endnu kun har læst 5 af bøgerne.
(Jeg har i øvrigt ikke set Pride & Prejudice-filmen, men før den kom var der en storartet TV serie, i vistnok 4 dele - og den har jeg set...)
Send en kommentar