Overskriften lyder vel nærmest som titlen på en Jane Austen-roman? Men det føles da også nærmest helt sådan, med de sidste dages udtalelser fra SF-ordførere.

Og jeg forstår dem alle.

Jeg ved nu godt, hvad det kloge havde været: det havde været at sige, at: Vi aner ikke ´hvad det er regeringen (og DF) vil - og det aner de vist heller ikke selv - så vi har ingen holdning til hvad det er de ævler om, før de kan sige hvad det er de mener. Og udstillet regeringens splittelse. Og det må da også have været, hvad Villy Søvndal har håbet på.

Desværre - og det er sørgeligt overset blandt de politiske kommentatorer - ser Henrik Dam Kristensen en hurtig gevinst i at vise sig som hardliner, og går ud og taler positivt om hele pointsystemtanken. I stedet for at forholde sig afventende, og lade regeringen syde i eget fedt.

Og det gør jo så, at der bliver lagt pres på SF - for vil de nu følge trop og være de rene musketerer med Socialdemokraterne, eller vil de springe fra. Vel at mærke, springe fra noget det svæver i tåger hvad er.

Og det er så et pres, som nogle SF'ere ikke kan holde til, og de går - efter min mening meget sympatisk, men ikke taktisk klogt - ud, og siger at de under ingen omstændigheder kan være med til hvad DF & regeringen lægger op til.

Og så er katten ude af sækken, og Villy Søvndal må handle realpolitisk - og siger 1) at SF står last og brast med Socialdemokraterne, 2) at der ikke i sig selv nødvendigvis er noget galt med et pointsystem, og 3) at man stadig afventer hvad pokker det er der ligger i aftalen med DF, og 4) at det er meget værre ikke at sige det, for ellers risikerer man 4 år mere med VKO.

Og jeg er sådan set enig i det hele, ihvertfald set i det lys at SF allerede er gået med på 24-årsregel (det synes jeg så tilgengæld er højst tvivlsomt). I og med man har gjort det, har man jo allerede accepteret et pointsystem: hallo, du skal have 24 point... og du får et point for hvert år du har levet.

Så diskussionen må vel, for SF, handle om man eventuelt kan finde noget som er mere fornuftigt og retfærdigt end det. Og det synes jeg egentlig - når nu de har det som de har det - at det måske nok kunne være en god idé at være offensiv omkring. Gå da ude med et forslag, sammen med S, til hvordan man bedre kunne lave et sådant system. Så det ikke bare handler om 24 år.

Spørgsmålet er selvfølgelig om de kan blive enige om noget i den retning - men i den givne situation synes jeg det ville være det smarteste. Og så vil det allersmarteste måske være, at Villy S. lige tager en snak med Helle T. - om hun ikke lige kan få Henrik D. til at holfr kæft i bare 5 minutter mere - udlændingedebatten er faktisk ikke på et niveau i øjeblikket, hvor man absolut behøver overbyde regeringen + DF.

Og det er der vist mange der glemmer. Det vigtige, taktisk, er at der vises sammenhold mellem S og SF, så folk føler de ved hvad de får, hvis man stemmer på dem. Men langt de fleste danskere mener da faktisk idag, ifølge meningsmålinger, at der er strammet nok op. Så er der sgu da ikke nogen grund til at gå ud i overbudspolitik - men det er efterhånden tilsyneladende en rygmarvsreaktion fra Henrik Dam Kristensen.

Men jeg stemmer altså med ret stor sikkerhed Enhedslisten.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For nylig kom det frem, at Jane Austen - en de mest klassiske engelske forfattere - angiveligt ikke skulle have været særlig ferm til hverken stavning eller grammatik. Men at dette er blevet godt skjult på grund af en dygtig redaktør.

(Noget jeg har set allerede har givet håb til nogens litterære karriere...)

Men - ret tilfældigt er jeg netop samtidigt gået i gang med min første Jane Austen bog, Persuasion (hendes sidste roman - udgivet efter hendes død). Og jeg mener faktisk at have fundet noget i den, som kan være relevant for diskussionen.

Sidst i sjette kapitel beskriver Austen en afdød søn til ægteparret Musgrove, som i live ikke skulle have været meget værd, og hans forældre sørgede ikke stort ved tabet af ham. Men nu pludselig nogle år efter hans død, overvælder sorgen dem. Angiveligt.

Anyway, Richard / Dick Musgrove, som sønnen hed var altså blandt andet heller ikke for god til stavning. Som det fortælles her (he er Captain Wentworth) - taget fra sidst i næstsidste afsnit af kapitlet:

And not only did it appear he was expected, and speedily, but the Musgroves, in their warm gratitude for the kindness he had shown poor Dick, and very high respect for his character, stamped as it was by poor Dick's having been six months under his care, and mentioning him in strong, though not perfectly well-spelled praise, as 'a fine dashing felow, only two perticular about the schoolmaster', were bent on introducing themselves, and seeking his acquintance, as soon as they cool hear of his arrival.

(min fremhævning)

Så - her fremhæver hun altså det karaktertræk hos Dick, at han er dårlig til stavning - og giver endda adskillige eksempler på det. Ville hun gøre det, hvis hun ikke selv følte sig på nogenlunde sikker grund? Jeg tror det ikke.

Mit gæt er, at hun har været sjusket til tider, og ikke gidet gennemlæse og/eller rette sine skrifter - for det havde hun jo en udmærket redaktør til - men at hun har haft rimeligt udmærket styr på stavningen og grammatikken.

Således udtalt af Leoparddrengen, Den Dansende (og nu også litterære) Detektiv - efter blot seks kapitler læst af Jane Austen!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.