Så vågner man ellers op til en nyhed fra Ritzau, om at Birthe Rønn Hornbech og DF er ganske uenige om, hvad det nu er for en point-aftale de har indgået.
I følge Rønn Hornbechs udlægning handler det om, at man enten skal kunne et verdenssprog på højt niveau (indtil videre har jeg forstået at verdenssprog er dansk eller engelsk) eller have en uddannelse eller have erhverserfaring, hvis man som ægtefælle skal kunne komme til Danmark.
Hvilket da også lyder noget fredeligere ned hvad man ellers har hørt. Derfor kommer det heller ikke som den store overraskelse, at Peter Skaarup er ganske uenig: ifølge ham er pointsystemet slet ikke udformet endnu, og det er ihvertfald ikke nok bare at kunne tale engelsk.
Jeg er mest tilbøjelig til at tro, at DF har ret - ihvertfald i praksis. For det første kan jeg på ingen måde forestille mig, at de ville gå med til aftalen som Rønn Hornbech opfatter den. For det andet ender de altid med at have ret.
Og hvis Birthe Rønn Hornbech virkelig har lavet en aftale, som ikke er færdigformuleret... så er det meget uhyggeligt, og viser, at hun endnu ikke har lært at hun forhandler med djævlen. Hvilket hun ellers efterhånden burde vide, da Danmarks mest principfaste vindbøjtel jo snart mange gange har sagt at noget strider i mod hendes menneskesyn - for 3-6 måneder efter at gøre det til hendes egen og regeringens politik. Hvis point-reglerne endnu ikke ligger fast - så kan man godt regne med, at de ender med at se en hel del mere ud som i min satiriske tolkning.
En anden ting jeg så ikke kan få ind i min hjerne, er fortsættelsen af Rønn Hornbechs kronik, hvor hun skal gøre rede for de nye regler. Hun fortsætter nemlig med, efter at have skrevet, at man skal opfylde et af de tre ovennævnte krav, med: Opfylder man ikke et af disse krav, vil der være mulighed for at kombinere færdighederne og alligevel opnå ægtefællesammenføring.
Og - her kan det godt være jeg er miljøskadet, fordi jeg altså arbejder en del med logik - men står der ikke der, at hvis man ikke opfylder ét af kravene, skal man istedet opfylde 2 eller flere af dem?! Og hvordan skulle det give nogen form for mening?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
3 kommentarer:
http://politiken.dk/politik/ECE1104668/roenn-alligevel-enig-med-df-om-udlaendingeaftale/
Du havde ret...
Ja, ulykkeligvis.
Men jeg er faktisk endnu mere forvirret end før: for hvis der er tale om at at man skulle kunne et "verdenssprog" på så højt niveau, at der er tale om en universitetsgrad... så har man jo en uddannelse, og opfylder allerede et af de andre krav.
Og betyder det så, at hvis man nu for eksempel har en universitetsgrad i urdu, så tæller det ikke som en "rigtig" uddannelse, fordi det er et forkert sprog. Eller arabisk?
Og hvorfor siger Rønn Hornbech at hun er blevet misforstået, når statsministeren siger at det er hende som har misforstået?
Under alle omstændigheder virker det ret tydeligt, at det bliver DF der bliver pennefører for hvordan den aftale egentlig skal fortolkes.
Not nice.
Jeg er også pænt forvirret.
Det virker vildt dumt med hele pointsystemet, men det virker også som om, at det ikke var blevet helt gennemtænkt, partierne i mellem, før det blev "lanceret".
Send en kommentar