Ved førnævnte fødselsdag faldt snakken også på de chilenske minearbejdere. Og jeg fik gjort noget af min nærmeste familie særdeles triste, da de talte om at nu var boret kommet ned.

Det var så åbenbart ikke det bord, som nåede frem?!

Og jeg ikke kunne lade være med at sige, at jeg godt havde læst på nettet, at bordet snart kom ned til minearbejderne - men hvad var det for et bord? Et Arne Jacobsen-bord, eller hvorfor al den snak om det bord?!

Som sagt, almindelig fortvivlelse. Men min ældste søn blev decideret vred: Det kan ikke passe du har læst det, for så ville du vide det ikke var et bord, men et bor! For det virker kun hvis det er noget man siger, ikke noget man læser!!

Mit forsvar om, at det skam ikke var alle journalister der kunne stave, virkede ikke: "De staver ikke forkert om noget der er så vigtigt!", blev jeg irettesat.

(Min far imponerede mig så iøvrigt i hvor mange nyheder han kan undgå at høre - især da han trods alt følger med i politik, med videre - ved ikke at ane, hvad det var for nogle minearbejdere der blev snakket om...)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.