Menmen, der menes vel, hvorfor snakkes der om fredag den 13ende, hvad kommer den overtro af? (Eller måske handler det om filmen, Friday the 13th, hvorfor den hedder det - og det gør den jo så på grund af overtroen.)
Jeg kan huske jeg også undrede mig en del, da den film kom op - for jeg havde på det tidspunkt ikke hørt at der skulle være noget specielt galt med fredag den 13. Og da jeg har fødselsdag den 13., har tallet 13 altid været mit lykketal, hvilket gjorde det ekstra underligt.
Well, men ifølge Wikipedia er der mange teorier, men ikke en forklaring man kan pege entydigt på. (Og nogle forklaringer lyder noget søgte.)
Men basalt skulle både tallet 13 og fredag altid have været regnet for uheldige tal og dage - og i kombination er det så ekstra slemt. Det med fredagen har jeg svært ved at forstå, for jeg har altid regnet den for ugens bedste dag, når weekenden indfandt sig - og jeg er vist ikke den eneste der har det sådan, for eksempel kan jeg komme i tanker om sangen Friday on My Mind og filmen Thank God it's Friday.
En forklaring skulle ifølge Wikipedia være at Freya - som fredag jo er opkaldt efter - i tidlig kristendom i Skandinavien blev gjort til heks - og at hun hver fredag samledes med 11 andre + Satan - altså 13 i alt - med det formål at planlægge onde gerninger for den kommende uge.
Endnu en ting da Vinci og Tempelridderne står bag? |
Den forklaring jeg umiddelbart synes giver mest mening, er at Jesus blev korsfæstet på en fredag, og ved den sidste nadver var de 13 til bords.
Frygt for fredag den 13. kaldes så iøvrigt friggatriskaidekafobi.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
5 kommentarer:
så forestil dig lige hvis det samtidig var fuldmåne...
Det sker jo faktisk indimellem. Mig bekendt er jorden ikke gået under af den grund... endnu, da.
nej heldig vis... der er så mange andre ting der nok skal få jorden til at gå under på et tidspunkt...
så kombinationen af tal og bogstaver ville næsten være for banalt....
Du kan jo tage det op med hende numerologen, hvis I ses igen... ;) - glem endelig ikke et indspark om Tempelridderne, så, det skal nok blive interessant!
Ha ha ha ... you got me there!
Send en kommentar