I jødedommen og afledte religioner har man opereret med at der var 7 himle, og den syvende Araboth (ערבות, fundamentet) er den hvor Guds trone, samt ærkeenglene med videre holder til. Altså inderkredsen, det fineste af det fineste af Guds rige.

En anden udlægning af det med de syv himle, handler om at man inden Galileo opfandt teleskopet, og før man opdagede det her med at jorden er rund og kører rundt om solen og så videre, mente at der var Jorden, og over den var firmamentet (stjernerne). Inde imellem på nogle store hvælvinger befandt de 7 kendte himmellegemer sig: Månen, Solen, Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn - hver på sin "plade". Og hver af disse plader var så en himmel.
Men denne fortolkning giver ingen forklaring på, hvorfor den syvende himmel (Saturns) skulle være specielt god. Den er godtnok den som er nærmest stjernerne og firmamentet, og Saturn er i romersk mytologi fader til overguden Jupiter, men det er næppe forklaringen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
0 kommentarer:
Send en kommentar