Tallet 7 er jo et af de "særlige" tal, som går igen i mange religioner og megen tro i det hele taget, så det er nok årsagen til at man har fundet frem til der var netop 7.

I jødedommen og afledte religioner har man opereret med at der var 7 himle, og den syvende Araboth (ערבות, fundamentet) er den hvor Guds trone, samt ærkeenglene med videre holder til. Altså inderkredsen, det fineste af det fineste af Guds rige.

Jeg fandt et link hvor overrabbiner Bent Lexner behandler emnet med et uddrag fra Talmud. Han skriver så her, at han ikke har fundet henvisninger i bibelen, men der er nu altså nogen i wikipedia artiklen om det.

En anden udlægning af det med de syv himle, handler om at man inden Galileo opfandt teleskopet, og før man opdagede det her med at jorden er rund og kører rundt om solen og så videre, mente at der var Jorden, og over den var firmamentet (stjernerne). Inde imellem på nogle store hvælvinger befandt de 7 kendte himmellegemer sig: Månen, Solen, Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn - hver på sin "plade". Og hver af disse plader var så en himmel.

Men denne fortolkning giver ingen forklaring på, hvorfor den syvende himmel (Saturns) skulle være specielt god. Den er godtnok den som er nærmest stjernerne og firmamentet, og Saturn er i romersk mytologi fader til overguden Jupiter, men det er næppe forklaringen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.