Og sådan må det jo være. Det er jo bestemt glædeligt, at det lykkedes for storebroderen til en af de tre dømte for "massevoldtægten", at få pigen til at indrømme sin løgn. Og at det lykkedes at få den Særlige Klageret til at lade sagen gå om; og at det lykkedes (i tredje omgang) at få retten til at tro på drengenes historie.

Men jeg har svært ved ikke at finde det forbløffende, at to retsinstanser har kunnet fæste så meget lid til hvad der har været en løgn fra ende til anden, af en enkelt person - stillet overfor en ganske anden (og sand) forklaring fra 3 personer.

Kan det have noget at gøre med de forskelliges baggrunde? Og udseende?

Jeg håber nogle domsmænd og dommere tager et meget dybt kig ind i sig selv. Og måske især den dommer, som i sin præmis skrev, at han ikke kunne forestille sig, at en hvid, dansk pige ville have sex med en mørk, muslimsk perker dreng for prisen på en billet.

Anyway - jeg kan ikke lade være at forestille mig den situation, hvor drengene var blevet udvist. Hvilket de meget vel kunne være blevet, under lidt andre omstændigheder. Så havde det nok været umuligt at blive renset.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.