Jeg så nyhederne kl 12 på TV2, fra TV2 News. Som havde indslag om indsamling til Dansk Flygtningehjælp. En journalist havde koblet sig på nogle indsamlere og spurgte om banaliteter - hvor får de dog idéerne fra.
De gik så ind i en forhave til et byggeforeningshus på Østerbro, og ringede på mens de interviewede videre. Og filmede damen der åbnede, og som gik ind igen efter mønter hun kunne kome i indsamlernes raslebøsse.
Og så var det jeg sad og syntes det var langt over stregen. At gå ind i folks private haver, og filme når de åbner døren - direkte i TV. Hvad pokker er det for en måde at omgås folks privatliv?
Guderne skal vide, hvis der bankes på min dør ved 12 tiden søndag eftermiddag - og jeg er i stand til at åbne og gør det - er der en meget stor sandsynlighed for at jeg ser ud på en måde, så jeg ikke lige ville ønske det blæst ud på landsdækkende TV.
Så jeg synes det er en dybt forargelig og journalistisk uetisk måde at agere på.Muligvis har de så i virkeligheden talt med husets beboer på forhånd, og fået tilladelse - men det gør så indslaget uetisk på andre planer, da det netop blev fremstillet som værende "nyt" og ukendt hus.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
2 kommentarer:
Du kan være helt sikker på at indslaget er aftalt med husets beboer inden de går på live.
Det er simpelthen alt for risikofyldt at ringe på en tilfældig dør på live tv. Hvis der nu ikke var nogen du lukkede op, eller det var en person der ikke ønskede at støtte indsamlingens formål, så ville indslagte slutte på en underlig måde.
Det er nok sandt nok.
Så har jeg bare det problem, at de gjorde alt for at fremstille det som om det ikke var aftalt.
Jeg bryder mig ikke om at blive løjet og manipuleret lige op i mit åbne ansigt, af et påstået nyhedsprogram.
Man kan sige det er en (meget) lille ting, men det er et skråplan.
Send en kommentar