LLR: Davs du. Nå du skal måske ind og optræde?
SL: Nope, mand, jeg skal bare ind og lissom chatte. Du ved. Skal ikke andet idag, mand. Keep it real.
LLR: Nå, hvad er det du laver?
SL: Hey, jeg er Sidney Lee, mand - jeg er lissom vildt kendt for det hele.
LLR: Lee? Så er du måske søn af Kirsten Lee?
SL: Kirsten Lee? Nej, det siger mig ikke lige noget? Siger hun hun har været sammen med mig? Det kan jeg så ikke huske?! Men det kan da godt være...
LLR: Nej, hun fra de radikale. Gift med Niels Helveg?
SL: De radikale? Er det lissom et guild eller en clan eller noget?
LLR: Nej, det er et politisk parti. Du ved i Folketinget?
SL: Foketinget? Sejt nok. Jeg har faktisk selv tænkt på noget med det der politik...!
LLR: Okay?! Du siger du er kendt? Jeg er sikker på vi godt kunne bruge dig til noget i Venstre!
SL: Cool!
LLR: Hvad interesserer dig?
SL: Ja, jeg laver lissom ret meget med computer... og sport og TV!
LLR: Computer siger du - måske du kunne blive videnskabsminister? Der er rigtig meget med computer.
SL: Hey, der er vist en der vil tage et billede, dér!
LLR: Okay, så skal vi se præsentable ud. Vent lige, jeg tror din hud ikke er helt jævn. Kan du ikke lige holde min øl, mens jeg lige checker?
SL: Sure, dude. No problem. Jeg nupper lige en slurk!
LLR: Okay. Kan du lige gå lidt ned i knæ, så jeg kan rette din bruner... så. Hov, vent lige, du skulle ikke tage billedet endnu, vi var ikke helt klar. Tag et mere. Så... cheese.
...
LLR: Hvor kom vi fra? Computere sagde du. Eller sport og TV? Hvad ville du sige til Kulturminister?
SL: Lyder lissom meget cool, kommer man så i TV? Hey, er det lissom ok jeg drikker resten af denne her?
LLR: Ja, det er fint nok; den er alligevel brun omkring kanten nu. Jeg tror godt vi kunne finde ud af noget der. Jeg skal bare lige snakke med Pia om det, hun vil vidst gerne være det selv, men jeg tror hun vil være meget godt tilfreds med dig!
SL: Pia... hvem er det? Er hun lækker?
LLR: Æh. Sådan har jeg aldrig tænkt på det?
SL: Så du har ikke noget imod hvis jeg dytter hende?
LLR: Nej, ikke som sådan. Men gå stille med det hvis du bliver minister!
SL: Okay, mand! Diskretion, mand, det er lige mig!
LLR: Godt nok! Jeg tror lige du er noget for os! Vi trænger til ny dynamik!
SL: Cool!
LLR: Jeg kontakter dig lige, ikke?
SL: Jo, fedt nok, bare helst ikke før kl 2, right? Hey, hvem var det lige du sagde du var?
Inspireret af dette indlæg fra Steen AA.
Læs også fortsættelsen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
3 kommentarer:
He he :o)
det her er bedre end tv.. lol
LilleQ
Taktak :)
Send en kommentar