Jeg har lige siddet og se Deadline på DR2, hvor der var et indslag om hjemmesiden
http://www.nymoedom.dk/* - som handler om at afkræfte myter for muslimske piger (og ved deres forældre), så de ikke nødvendigvis skal ud og investere i en operation, så de kan få en ny hvis den gamle skulle være bristet - af den ene eller anden grund.
Med videre.
I studiet var initiativtageren til siden, Kristina Aamand, og imam Abdul Wahid Pedersen. Kristina Aamand pointerer, at hun godt kunne ønske sig, at imamerne gjorde noget mere for at fortælle, at islam altså ikke opfordrer til at svigermor render ind og checker lagenet.
Det er imamen sådan set enig i (virker det som), men han mener altså ikke at han har opfattet at der var et problem. Og har derfor ikke rigtig kunnet tale om det. Og begynder at tale om, at han synes der er en god del dobbeltmoral, for det at pigerne skal være jomfruer, betyder sandelig også at drengene skal.
Men Kristina Aamand er vedholdende, og kan ikke forstå at han ikke kender til probelemet, men det bliver imamen ved med at sige at han ikke gør.
Og så kører den lidt frem og tilbage med det, til indslaget slutter.
En jingle køres af, og så tilbage i studiet. Hvor imamen uden for billedet åbenbart ikke ved at det er live igen, og overfuser Mads Brügger for den måde "de kastede sig over ham". (Den opfattelse havde jeg nu iøvrigt ikke). Og lidt mere som jeg desværre ikke helt kan huske - og så vælger DR2 åbenbart at slukke for lyden i studiet, men man kan se han fortsætter ca 10 sekunder endnu foran en lidt befippet studievært.
Hvorefter man kan se lidt skygger, og en arrig skikkelse passerer meget tæt forbi kameraet.
Og et øjeblik efter runder Mads Brügger udsendelsen af.
Det er jo ikke så tit det sker på live TV, men det er nu meget underholdende når det gør!
[Opdatering]: Hændelsen kan ses
her. Og selve debatten kan ses
her.
* Jeg sad og tænkte over en joke i løbet af udsendelsen, den blev aldrig helt færdig, men nu må jeg tvunget af omstændighederne fyre den af allerede:
Peter Brixtofte sidder og checker om domænenavnet til hans nye site er ledigt. Desværre viser sig at det er det ikke. Så nedtrykt går han ud efter endnu en flaske vin.
Det havde han nu ikke behøvet - for lidt påvirket af rødvinen er han kommet til at lave en slåfejl. Det domæne han ville checke var
nymoegdom.dk - men han kom til at skrive
nymoedom.dk....
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
2 kommentarer:
Han blev pænt harm der :)
Ja - og det gik ikke helt op for mig hvordan han syntes de kastede sig over ham. Men han har nok haft en dårlig dag...
Send en kommentar