Leoparddrengens
Public Key

fredag den 19. juni 2009

Ikke særlig smart

Ingen kommentarer
Nej, må indrømme - det er virkelig ikke særlig smart. At skulle følge sin søn til fest med overnatning. Og da vi når frem opdage, at jeg huskede fuldstændig fejl omkring hvor fødselsdagsbarnet bor.

Og måtte ringe op og spørge... "Øh, hvor er det nu I bor?"... og være fuldstændig blank på den adresse man får at vide. Og bruge en halv time på at komme derhen - alt imens regnen bryder ud i skybrud.

Og komme frem og opdage, at man fuldstændig har glemt at den fødselsdag var en 70'er fest, og se de andre børn være klædt ud, og ens egen søn bare ligne sig selv.

Nå - forhåbentlig bliver det ikke et traume. Han virkede faktisk meget cool omkring det, syntes vist det var mest pinligt vi kom for sent. (Men vi var heldigvis ikke de sidste, der kom et par flere druknede mus lige efter os.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 18. juni 2009

Professionel?

2 kommentarer
Emnet kom så op igen, i lørdags, på Ideal Bar. Dennegang blev jeg spurgt om jeg ville komme og do my thing til et bryllup. Og kunne da godt blive fristet af det - især da the bride to be virkede ganske sød. Så jeg sagde til hende, at jeg da ihvertfald gerne ville høre nærmere, og hun kunne maile mig. Og har så ikke hørt noget - men det er nu heller ikke fordi jeg regner med alle disse forespørgsler holder vand næste dag.

Men lidt professionel blev jeg da - for da jeg havde været oppe og købe en fadøl på et tidspunkt - og det tog ganske vist også lang tid - kom en af DJsne løbende, og greb fat i mig, og fortalte mig at jeg da ikke skulle bruge tid (og penge) på at købe øl i baren, jeg kunne bare komme til dem og få... underforstået, så jeg ikke var så længe væk fra dansegulvet.

Vel også meget forståeligt, og manglede bare, når nu jeg havde lavet en Guy #1 for dem... Men jeg tror egentlig nok det er første gang jeg har modtaget nogen form for honorar for min dans; godt nok i naturalier. (Jeg har selvfølgeligt modtaget drinks før for min dans, men ikke fra etablissementet selv.)

Men det har så fået mig til at tænke på en historie fra Amigo, fra for godt et år siden, måske 1½. Det var en ret stille nat, muligvis var det en torsdag. Så hvorfor jeg var der i den gamle leoparddragt ved jeg ikke helt, men det var jeg ihvertfald. Og stod og slangede mig ganske solo på den ikke særlig fyldte Amigo.

To sorte kvinder kommer ind, sætter sig ved et af bordene ved dansegulvet. Da musikken stopper gør de tegn til at jeg skal sætte mig ved dem. Vi snakker så lidt på engelsk, og de fortæller jo så at de også er dansere. På Wonder Bar, hvis jeg kender det? Øh, jo, det gør jeg jo - har godt nok aldrig været der, men ved hvad det er.

Nå, men de synes jo jeg er rigtig dygtig - men ved mine børn at jeg danser der (har fortalt dem jeg har børn). Øh, nej, jeg plejer ikke at underholde mine børn med hvad jeg laver i byen, det ser jeg ingen grund til.

"Not good for children," siger de og ryster på hovedet. Det synes jeg er noget underligt noget at sige, men det må de da selv om hvis de synes.

Men de er så meget interesseret i at høre, hvad jeg bliver betalt. Betalt? Jeg bliver sgu ikke betalt noget, jeg gør det fordi jeg kan li' det...

Først tror de ikke på mig, det er simpelthen for langt ude. Men da de så begynder at tro på, at jeg rent faktisk ikke bliver betalt noget, bliver de vildt forargede og sure: både på mig, der jo nærmest er en skruebrækker for deres fag (de mener jo altså helt bestemt jeg er kollega, selvom jeg ikke helt synes det), og på baren der så groft udnytter mig.

Så det endte med, at jeg ikke rigtig gad høre på dem mere, og gik op og dansede videre (til en del hovedrysten fra deres side). Men det var ganske underholdende!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 17. juni 2009

Friday on my mind

Ingen kommentarer
Det viser sig pludseligt, at jeg får en børnefri aften på fredag - også tiltrængt da jeg kommer til at have dem 3 uger i denne omgang!

Men det betyder jo så, at jeg kan komme en aften i byen, og endda på Amigo i en rigtig uge; så det satser jeg i den grad på; der kommer til at gå 3 uger før jeg kan komme ud igen!

Inden, fredag aften, har jeg så lige fået aftale om, at jeg skal ind og se Terminator Salvation.

Så det ser jeg frem til, alt sammen!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 16. juni 2009

Var det bare min fantasi?

Ingen kommentarer
Da jeg lå og slumrede ind i nat, lå jeg og kom på et virkeligt godt Blog-indlæg, som skulle ledsages af Stones' Just My Imagination, (som jo forøvrigt egentlig er en Temptations sang).

Da jeg vågnede op i dag kunne jeg huske at jeg havde haft tankerne, men jeg kan for min død ikke huske hvad indlægget skulle gå ud på. Så spørgsmålet er om jeg faktisk har tænkt det, eller det var en drøm - eller just my imagination?

Anyway, nu bringer jeg ihvertfald sangen. Denne udgave er såvidt jeg kan se fra deres tour i 81/82, som også blev til pladen Still Life.

Hvilket jo så gør mig jævnaldrende med den Jagger i klippet. Som ung fik jeg altid at vide at jeg lignede en ung Mick Jagger; og kan sgu godt se ligheder på det her klip også. Men munden kan jeg ikke helt hamle op med.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 15. juni 2009

Hash på den sjove måde

Ingen kommentarer
Jeg må sige, at jeg finder det lidt morsomt når nu Mikkel Warming går ud og foreslår, at der skal være lovlige hashcaféer i København.

Ikke for det, jeg går ind for fuld legalisering - så det er da et forslag i den rigtige retning; og det er da herligt at der også er en Venstremand, Lars Dueholm, der bakker op om forslaget.

Men det morsomme kommer den dag, forslaget rent faktisk bliver vedtaget. Og man så kan sidde med sin chillum eller joint på caféerne, og ryge sig vind og skæv. Men hvis man vil ryge en almindelig cigaret må man værsgo gå udenfor, på grund af rygeloven.

Hæ!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 14. juni 2009

Sanselig Søndag

Ingen kommentarer
Gik ud en tur for at nå at få noget sol, inden den helt forsvandt bag skyerne, så den kunne behandle mine nybarberede kinder og hage. Gik ind på Strøget, og tog en tur frem og tilbage, studerede turisterne.

Og fatter ikke forretningerne, som ikke holder søndagsåbent: hvad tænker de på? Det kan da ikke være lønudgifterne der er den store post for dem, det må da være huslejen? Og turisterne er der, og går og kigger tomt omkring - for hvad er det lige de er der på Strøget for en søndag?

Gik på shawarma-biksen, den klassiske, da jeg nåede tilbage mod Rådhuspladsen. Og købte en friskpresset gulerodsjuice til. Lækker kombi, og de laver altså nogle gode shawarmaer der!

Med chili-, gulerod- og marineret kød-smag i munden fortsatte jeg til Sankt Jørgens Sø, hvor blæsten tog til i omfang. Men i en behagelig temperatur, så det var helt rart; lidt som at stå udenfor på bagdækket af hurtigfærgen til Bornholm.

Og jeg kunne mærke min hud elskede det. Så det har foreløbig været en god søndag.

Senere skal jeg forbi venner og se starten af tredie sæson Deadwood. Bliver nice at gense - selvom ham Hearst jo er en væmmelig karl.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sgu Okay

2 kommentarer
Endte jo så op med at iføre mig leoparddragten, og gå på Ideal Bar i mit nye barberede jeg, Og det var sådan set ganske udmærket. Faktisk ganske, ganske udmærket. Og der var adskillige som jeg vel sådan set ret beset blev scoret af, eller omvendt.

Så hvorfor havnede jeg ikke sammen med en af dem? Forstår det ikke helt selv. Men var dog måske lidt ekstra usikker i nat, med nybarbering etc...

Havnede istedet på Amigo - hvor musikken stadig var for lav - forkert uge. Men fik hilst på en jeg virkelig savnede at hilse på. Og mødt nogle det var rart at møde. Ogigen, ærgrer mig lidt over ikke at have scoret, når nu jeg faktisk kunne.

Men det kommer vel - på et tidspunkt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Forståelsessvigt

Ingen kommentarer
Der er åbenbart en del forældre som nu hiver deres børn ud af den skole, hvor et barn begik selvmord, angiveligt på grund af mobning.

Borgmester Jørn Sørensen beklager, at familier flytter børnene til andre skoler, fordi de ikke er tilfredse med undervisningen.

Hvis citatet er korrekt, viser det at det er en mand, der ikke aner hvad han snakker om. Hvem ved, det kan da godt være undervisningen er ad helvede til. Men undervisningen kan også være udmærket. Det er bare ikke det det handler om, når snakken går på mobning. Da er det som regel alt det der sker, når der ikke er undervisning.

Idiot.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.