Det har jeg gennem nogle uger været ude for - hvis jeg skulle logge på NemID... så var der bare ikke noget login-billede. Hverken i Chrome og Internet Explorer.
Heldigvis kunne jeg gennem Firefox - den sagde ganske vist at noget java ikke fungerede, men så viste den alligevel login-felterne - og fungerede så som NemID nu engang fungerer.
Jeg blev noget irriteret over det, for det havde virket før - men tog mig ikke sammen til at kigge nærmere på det før nu, da jeg kunne ordne det jeg skulle i Firefox.
Nå, men i dag fik jeg så kigget nærmere på det, og har fundet ud af hvad der gik galt (tror jeg). Og det er sikkert noget der rammer andre end mig - sjovt nok især programmører/udviklere - så jeg ville lige gøre opmærksom på det.
For nogle uger siden hentede jeg nemlig de ting der skal til for at lave Android-programmer, herunder et Java SDK. Altså den store pakke af Java, som bruges til java-udvikling. Og det må næsten være den Java Runtime Environment som er blevet installeret på det tidspunkt, som NemID ikke kan lide.
Sikkert fordi den er så pernittengrynet med sikkerhed, at den vil have en bestemt signatur på JRE'et, eller lignende.
Ihvertfald har jeg hentet et standard Java Runtime Environment igen, og nu fungerer NemID som den skal - eller måske snarere, som NemID nu engang fungerer. (Sådan et standard JRE kan man downloade fra Sun.)
Om mine udviklingsværktøjer så vil brokke sig over, at det er en forkert JRE der er installeret ved jeg ikke endnu - men det tvivler jeg på, de er nok lidt mere fleksible end NemID.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
4 kommentarer:
Nem-ID er en farce, jeg gider ikke engang skrive om hvor lang tid og hvor mange forsøg det tog at få et skide papkort.
Jep, jeg bryder mig heller ikke om det. Og jeg har endda selv været rimeligt forskånet for problemer i forhold til hvad jeg ellers hører fra folk omkring mig.
Men selv om teknikken for det meste har fungeret for mig, synes jeg hele konceptet med den der staveplade man skal rende rundt med er ude i hampen.
Eftersom Java selv er god til at installere sig selv flere gange når den bliver opdateret, så er det ganske muligt at have flere versioner installeret samtidig. Jeg har dog ikke lige nogen løsning til at vælge hvilken JVM der bliver brugt i IE, men i Chrome vælger den vidst bare den nyeste.
@Jacob
Tja, mit indtryk var at den version jegb havde fået da jeg installerede SDK'et var en form for parallelversion af JVM'en som NemID ikke kunne lide - selvom det hele var fra Sun.
Og jeg er ret sikker på, at den har opdateret sig selv siden, men altså stadig i en version som NemID ikke lod sig køre under.
Men præcist hvad der skete ved jeg ikke - jeg ved bare at det hjalp at gå ind og hente en ny manuelt.
Send en kommentar