Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 6. januar 2011, kl. 22.50

Fra generalforsamlingen i A/B Paradisæblevej 22-28

Som ordstyrer valgtes Johannes (26, 2tv) og som referent Leo (22, 3th).

Formand Lars (24, 1mf) startede med at få ordet:
Kære alle -

Som I nok er klar over har det været et forfærdeligt vejr på det sidste, og kommunen har jo privatiseret vores vej. Det har altsammen betydet en betragtelig merudgift for foreningen. Vi er simpelthen nødt til at gøre noget ved vores økonomi, ellers kan vi forudse over en årrække, at vi kommer til at sælge legehuset, eller skære ned på trappevasken. Og det er der jo ikke nogen der ønsker!

Derfor mener jeg ikke der er andet at gøre, som ansvarlig formand, end at foreslå at vi nedlægger den fælles vaskekælder. Der er alligevel ikke ret mange der bruger den, og den koster os en frygtelig masse penge. Og de fleste af de der bruger den har selv vaskemaskiner. Desuden kan man se at den ikke er nødvendig, for de der bruger den, har ligeså rent tøj, som de der vasker hjemme.

Og de der virkelig har behov for den kan stadig få vasket tøj, det skal vi nok finde på en løsning til, bare rolig.

Helle (22, 2th): Hvad helvede er det Lars, du sagde sgudda, da vi købte nye maskiner for 4 år siden, at nu kunne de ihvertfald holde længe? Og hvad er det for en løsning du taler om for dem der ikke har vaskemaskine? Jeg synes altså vi skal hæve boligafgiften, istedet!

Lene (26, 1tv): Der er jo møntvasken nede på hovedgaden. Den er god-fin. Men iøvrigt synes jeg vi skal have sat boligafgiften ned - jeg har altså vildt brug for en tur ned sydpå, jeg kan ikke holde det her mørke og kulde ud!

Pia (28, st.th): Jeg synes altså vi skal beholde vaskerummet, gamle fru Knudsen får svært ved at slæbe sit vasketøj helt ned på hovedgaden. Hvis nu Hassan begyndte at betale sin boligafgift ville det nok skæppe lidt mere i kassen, siger jeg bare!

Boligadministrator Maglehøj: Der ses ikke at være nogen beboere i restance i øjeblikket, heller ingen "Hassan".

Villy (24, 4tv): Jeg kan godt se hvor det her bærer henad, Lars vil sløjfe vaskerummet, så Lene kan få sat boligafgiften ned.

Lene (26, 1tv): Gu vil jeg da ikke bruge pengene fra vaskerummet til at sætte boligafgiften ned!

Brian (28, 2th): Nej, det er da meget enkelt: Vi sløjfer vaskerummet, det ordner vores økonomi. Og så sælger vi legehuset og dropper trappevasken og sætter boligafgiften ned for de penge. Så kom ikke her Villy, de penge fra vaskerummet har intet med boligafgiften at gøre!

(Generalforsamlingen fortsatte længe endnu. Jeg skal nok få skrevet referat færdig inden længe, promise. Leo Drängen.)

[Opdatering, her fortsætter referatet af generalforsamlingen.]

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

6 kommentarer:

fie sagde ...

Haha!

Åh, hvor lyder det dog tragisk bekendt. Andelstankeromantik min bare røver.

Leoparddrengen sagde ...

Andelsstanken breder sig :)

Det Forkromede Overblik sagde ...

Hehe... vidste ikke Leoparder kunne girafsprog

Leoparddrengen sagde ...

Eh... det kan vi vist heller ikke - så jeg er ikke helt sikker på hvad du mener. Jeg refererer jo bare...

Steen AA sagde ...

hehe

Leoparddrengen sagde ...

Husk også at læse fortsættelsen af referatet.