Så kom der endeligt noget kød på den seneste omgang Wikileaks, og sikke da en lækker luns Politiken har serveret for os i dag. Ikke at jeg er synderligt overrasket over regeringens håndtering af affæren, det er sådan set nogenlunde som jeg havde forestillet mig. For den er helt på linie med regeringen Anders Fogh Rasmussen håndtering af alle former for kildne sager gennem hele hans regeringsperiode.
Det eneste jeg ikke havde forventet var, at det ville komme så tydeligt frem - men det var selvfølgelig også svært at forudese en så massiv læk i USA, som cablegate har været.
Min spådom er, når der sker et skifte i flertallet i Folketinget efter næste valg, og der kommer en ny regering til, at der vil ske to ting: for det første vil der blive fundet så mange ting, der tyder på urent trav, i Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og et par mere, at en kommende regering vil se sig nødsaget til at foreslå en kulegravning af hvad der er foregået, for at kunne vaske tavlen ren.
Og at et flertal i folketinget vil støtte en sådan undersøgelse - og de Grønlandske mandater vil kræve det. Som kommer til at vare nogle år, med afhøringer af embedsmænd og tidligere ministre under vidneansvar. Og at det vil ende med at der rejses tiltale for brud på ministeransvarsloven mod Anders Fogh Rasmussen og Lene Espersen.
Per Stig Møller vil gå fri - undersøgelsen vil en gang for alle slå fast, at han gennem hele forløbet blot har været en nyttig idiot. Som det også fremgår af dette dokument, det Politiken kalder det tredje WikiLeaks dokument - hvori Per Stig Møller tilsyneladende ikke aner noget som helst om noget som helst, men dog gerne vil hjælpe amerikanerne mest muligt, for eksempel kan de selv være med til at formulere de spørgsmål, som de skal svare på.
Derudover ender det med straffesager mod enkelte embedsmænd, samt et par sager om mened.
Men vi skal selvfølgelig lige have det nye flertal i Folketinget først.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
2 kommentarer:
Ja, du har desværre nok ret i, at de finder nogle lavererangerende embedsmænd, man kan smide for løverne. Som i jægerbogssagen. Suk.
Nja, min profetiske hukommelse siger mig, at Anders Fogh ender med at blive dømt - men jeg er bange for at det bliver betinget. Tilgengæld bliver Lene Espersen ikke dømt efter anklageskriftet, men det viser sig efterfølgende at hun har talt usandt adskilligegange, hvorfor hun dømmes for mened nogle år senere.
Men det lægger stort set ingen mærke til, for hun er på det tidspunkt stort set glemt i den politiske verden - hun er på det tidspunkt brevkasseredaktør for Familiejournalen.
Send en kommentar