Jeg gjorde så alvor af overvejelserne, og var til forpremiere på balletfilmen Black Swan idag.

Den handler om balletpigen Nina - spillet meget gennemført og overbevisende af Natalie Portman - som får chancen for at danse hovedrollen som Odette/Odile (den hvide (gode) svane og den sorte (onde)) i Svanesøen.

Rollen som Odette mestrer hun til fingerspidserne, men Odiles mørke, forføriske side har hun svært ved at nå. Og det er ikke mærkeligt, da hun stadig lever hjemme med sin mor (Barbara Hershey), og har et kompleks til hende som kan nå til månen og tilbage igen. Og er ganske hæmmet seksuelt.

Så filmen handler om hendes forsøg på at finde den sorte svane, og om hvor meget transformationen vil koste, hvis den lykkes. Og om hun i givet fald kan finde tilbage igen. For det forekommer hurtigt klart, at Nina ikke har det mest stabile sind.

Til at hjælpe med at finde den sorte svane har hun Lily (Mila Kunis), nytilkommen fra San Fransisco (til New York), for hvem netop den rolle, den sorte svane, synes medfødt. Men prøver Lily at hjælpe hende, eller er hun i virkeligheden selv ude efter rollen. Eller vil hun bare have Ninas krop?

Nina er under stort pres, og har megen tvivl, men også meget beslutsomhed. Og der er behov for begge dele, som det bliver klart. Men kan beslutsomheden ende med at ødelægge Nina selv - eller dem omkring hende?

Filmen minder mig i virkeligheden mest om tidlige Polanski-gysere, mest af alt Repulsion (Chok). Og så kunne nørden i mig ikke lade være at tænke på Star Wars, når nu det er Natalie Portman, der er tale om - nogle af de scener hvor instruktøren Leroy (Vincent Cassel) prøver at lokke den sorte svane frem, mindede mig mest af alt om Darth Vaders forsøg på forførelse af Luke Skywalker - eller Senator Palpatines ditto af Anakin Skywalker.

Balletten tager ikke overhånd, så selvom man er balletforskrækket kan man godt tåle at se den - og slutdansen er forrygende. I det hele taget vil jeg sige at det er noget nær den perfekte date-film, for det unge, intellektuelle publikum: det er kunst & spænding & sex - hvad mere kan man ønske? Det var da også i høj grad det publikum som havde fundet vej til forpremieren.

Jeg vil nu mene, at det er en film alle kan tåle at se - og jeg vil gerne anbefale den til alle. Jeg ligger og svinger meller 4 & 5 etellerandet ud af 6 - og jeg giver den sgu 5, på grund af Natalie Portman - jeg bliver ikke overrasket hvis hun ender med at løbe med en Oscar for rollen - og jeg bliver ret overrasket hvis hun ikke bliver nomineret.

Iøvrigt har jeg også lyst til at nævne at Winona Ryder har en rolle i filmen - den kunne have været større, men det var godt at se hende igen. I det hele taget er filmen stærk på birollerne - men det er Natalie Portman der bærer den hjem.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.