Jeg har sørme lige udøvet selvcensur på bloggen her - endda i forhold til overivrige islamister!
Det kommer sig af, at unge galninge ude i Ishøj åbenbart ikke kan lide at Medina kalder sig Medina. Og opførte sig som svin på grund af det.
Og nu havde jeg så, i mit Medina Nøgen-indlæg, et satelitfoto (snuppet fra Google Maps) af den hellige by Medina. Som joke fordi jeg ikke havde noget bedre at vise.
Det har jeg altså så valgt at fjerne - for det havde ingen betydning i forhold til indlægget, og jeg ser ingen grund til at gøre folk mere sure end højst nødvendigt (i modsætning til visse aviser og personer). Jeg vil endda også gerne her - uopfordret - komme med en undskyldning, hvis nogen skulle være blevet stødt af brugen af luftfotoet.
Det er naturligvis ikke det samme som, at jeg mener Medina skulle skifte navn, eller at det på nogen måde er berettiget at kritisere hende for hendes optræden i kombination med hendes navn. Og jeg synes det er en ganske forsmædelig opførsel de bøller i Ishøj har udvist.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
4 dage siden
0 kommentarer:
Send en kommentar