Det spørgsmål er nogle gange havnet her - og den får mig jo til at føle mig lidt gammel.
Det er vel sådan et 80'er - start-90'er udtryk (eller går det helt tilbage til 70'erne?!). Og det betyder ikke noget specifikt, er blot en forstærkning af hvad det påhæftes. I familie med "sejt", "topnice", "kanon", men i modsætning til disse er det ikke nødvendigvis positivt ladet - det siger bare at noget er stort. "Mega" og senere "giga" er nok de ord der kommer tættest, men de er vel også efterhånden godt gammeldags.
Men i modsætning til de andre ord må jeg tilstå, at jeg ikke har den ringeste idé om hvor ordet kodyl kommer fra - mit bedste gæt og fornemmelse siger det er er en sammentrækning af kodimagnyl, og dermed er en form for husmands/forstads-drugslang.
Men jeg ved det ikke. Bud er velkomne...
[Opdatering:] Tak til Anonym, som via sin kommentar herunder har givet den rigtige forklaring. Det var så ikke helt forkert med pillerne.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
3 måneder siden
2 kommentarer:
Der var to smertestilliende typer af tabletter. Den ene var Kodimagnyl og den anden var Kodyl lavet af Løvens Kemiske Fabrikker...deres slogan var "En Kodyl hovedepine"....Kodimagnylen vandt desvæære kapløbet men Kodyl vandt da på slogan ;)
Tak for forklaringen - som virkeligt forklarer en del.
Det dæmrer endda lidt for mig, jeg synes godt jeg svagt kan huske pillen nu. Den havde så også en "søster", Albyl? Som gætter jeg på, har svaret til Magnyl, altså acetylsalisylsyre uden kodein(?).
Send en kommentar