Er hjemme efter en kaotisk aften hos min mor, som jeg ikke orker at gå i detaljer med. Dog skal den yngste citeres for et guldkorn, midt i al den ballade han i øvrigt fik skabt.

Han spurgte min mor: "Bliver du ikke snart træt af at snakke så meget?" Meget troskyldigt og åbent - men den sad :)

Og en stor tak for DSB for at lave sporarbejde på årets koldeste dag (det føltes i hvertfald sådan). Det er herligt at stå 2x15 minutter på supernedkølet perron, med børn.

Jeg føler det nogenlunde som om alle kræfter er blevet suget ud af min krop, så jeg tror jeg skal i seng om ganske kort tid.

Tror jeg vil drømme om varme kroppe eller varmedunke. Eller dunkende varme kroppe. Håber egentlig mest på det sidste.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.