Leoparddrengens
Public Key

onsdag den 7. oktober 2009, kl. 09.14

Modernisering af fodlænker

Justitsminister Brian Mikkelsen ønsker nu op til Folketingets Åbning her i 2010 at udvide den fodlænkeordning til børn som blev indført for et år siden.

"Ordningen har været en stor succes," fortæller Brian Mikkelsen. "Vi kan se, at antallet af sager blandt kriminelle børn, som bærer fodlænke, ikke er steget ret meget siden vi i de Konservative begyndte at gå på to ben sidste år."

Men er der da slet ingen negative sider ved ordningen?

"Jo, det må vi indrømme. Det største problem er, at Politiet skal bruge så meget tid på, at køre rundt, og finde de børn som går uden for hjemmet. Derfor kommer vi i de Konservative også med et nyt forslag her op til Folketingets åbning: vi skal modernisere fodlænkerne, således at det er muligt at give stød igennem den.

På den måde kan vagthavende i stedet for at sende en patrulje ud, blot give et stød - næsten umærkeligt til at begynde med, men efterhånden kraftigere og kraftigere, indtil man kan se at barnet er på vej hjem.

Og man kan være sikker på at barnet nok skal gå - vi har lavet nogle tests, og det ender altid med at de giver sig.

Det vil spare Politiet for utrolig mange ressourcer, som vi har stærkt brug for i forbindelse med afspadsering af alle de timer vi skylder Politiet for de pukler de har oparbejdet i forbindelse med topmøder."

Men der er flere aspekter af forslaget:

"Vi mener forslaget har været så stor en succes, at vi gerne vil nedsætte fodlænkealderen, således at børn kan modtage fordlænken fra starten af 1. klasse; og vi hører fra pædagogiske eksperter, at børn kan føle sig stigmatiseret når de skal i bad i skolen, og det viser sig de har fodlænke på. Så vi vil simpelthen foreslå at alle børn fra skolealderen får sådan en fodlænke. Vi kan jo så nøjes med at aktivere dem, når vi kan se at de udviser et utilpasset mønster."

Men mulighederne stopper ikke her:

"Nu talte vi om ressourcebesparelser før. Jeg forestiller mig, at vi også kan indbygge mikrofoner i lænkerne, på den måde kan de sociale myndigheder lytte med, og opdage problemer i tide; det kan der spares mange penge på. Det er PET der er kommet med det forslag, men det bliver nok først til næste år vi fremlægger det, der er lige nogle juridiske knaster der skal ses på først."

Forslaget er som før baseret på frivillighed:

"Ja, naturligvis. Vi ønsker jo ikke at tvinge nogen til noget. Men det er også klart, at det har konsekvenser hvis forældre ikke ønsker, at det offentlige skal hjælpe med at holde deres børn ude af kriminalitet. Den første sanktion er således at fratage forældrene børnechecken. Men det er også klart, at der nok ikke vil blive set særlig velvilligt på en ansøgning om forlænget opholdstilladelse eller statsborgerskab hvis man på den måde viser, at man ikke ønsker at være en del af det danske samfund, og tilslutte sig vores idealer som bygger på frihed og lighed."



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

2 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Det er så himmelråbende dumt.

og som tilhænger af personlig FRIHED må de liberale jo KORSE sig over dette latterlige forslag.

Nej?????

Leoparddrengen sagde ...

Det der med liberal og frihedselskende er vist, pånær et par enkelte, kun noget der tales om ved festlige lejligheder; og det lyder jo også flot, da!

Og de enkelte har altså lidt for let ved at lade sig kyse og gå i takt, til at man rigtig kan tage dem alvorligt.

Gad iøvrigt vide hvad farmand Ellemann tænker?