Da den yngste begyndte i sin skovbørnehave var det jo ikke fryd og gammen, for at sige det mildt. Men det blev heldigvis væsentligt bedre.

Og i dag var vi, hans mor og jeg, så til (rutine)samtale i børnehaven, og de synes jo det gik åh, så godt; og at han har udviklet sig så meget socialt; og i det hele taget er de jo så glade for ham, og føler også at det er gensidigt.

Og hvis de havde sagt det midt i marts ville det ikke overraske mig at de sagde det, men jeg ville vide at det var løgn, og jeg ville være blevet rasende.

Det storartede, det rigtig dejlige, er at idag, i starten af oktober, er jeg ret sikker på de har ret, for det er det samme jeg har følt på min søn - og så er institutionen i øvrigt også blevet så mange gange bedre, flere ansatte og meget bedre stemning, ny ledelse.

Det er virkelig dejligt. Ikke bare at det går godt, men at det faktisk går bedre end før vi skiftede, og det på trods af alle genvordigheder i foråret viste sig at være den rigtige beslutning - for vi havde faktisk gode grunde til og intentioner med at vælge skovbørnehaven i stedet for den rigtig, rigtig gode traditionelle børnehave han var i før.

Jeg spurgte også om hvordan de syntes det gik generelt i institutionen. Ja, der var jo nogen problemer og meet sygdom etc..., men jeg forstod hurtigt at de mente alting selvfølgelig kunne være bedre, især i forhold til ressourcer fra kommunen. (Og det skal guderne naturligvis vide er sandt, men det er jo kronisk.) Men det jeg mente, sagde jeg diplomatisk skubbende, var at jeg ikke syntes alt var helt godt i foråret?

Hvilket de heldigvis gav mig ret i - uden at gå amok, prøvede de ikke at skubbe noget under et tæppe og se undrende ud. Det synes jeg også var positivt.

Så det var en god følelse at gå derfra - også selvom det ikke kom bag på mig. Alt er godt som ender godt - også selvom det ikke er endt endnu :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.