Da lavenergi-pærerne kom frem, var jeg fyr & flamme; det lød jo genialt: både spare energi, og i længden på prisen, og ikke hele tiden skulle skifte de skide pærer.
Så jeg fik hurtigt installeret i de fleste lamper. Men jeg må tilstå, at glæden har fortaget sig en del efterhånden - især da der er en del af mine lamper, jeg simpelthen ikke kan holde ud at have tændt mere. Nuvel, det er selvfølgelig også en måde at spare energi, men alligevel...
Og det kommer meget an på lamperne - hvis de har en skærm som "støver" lyset lidt hjælper det; men det er altså stadig ikke godt.
I køkkenet bruger jeg stadig gammeldags pærer, nogle stykker i 40-watt. Og der vil jeg sige, jeg virkelig meget, meget nødig vil have sparepære; jeg tror jeg vil miste al fornemmelse for om maden ser rigtig ud eller ej.
Reelt set er jeg også i tvivl om hvor meget man sparer på en sparepære. For grunden til man sparer, er jo at mindre af pærens energiforbrug omsætes til varme. Men der hvor vi her i landet først og fremmest bruger de lang tids brændende pærer, er om vinteren; og der har vi alligevel brug for varmen. Så den varmeenergi vi ikke får fra el-pærerne må vi hente andre steder fra. Sikkert mere effektivt, så der er en besparelse - men ikke så stor som hvis man ser på de rene watt-tal.
Jeg glæder mig til næste generation af pærer og lysdioder og hvad de nu ellers finder på. Men jeg må tilstå - jeg tror jeg en af dagene går ned og køber et lager af den gamle slags, nogle 25- 40- og 60-watt. I begge kerte-størrelser.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
2 kommentarer:
Køb nogle ordentlige sparepærer - af god kvalitet, så lover jeg dig (nemt nok herfra) at du vil kunne klare dig uden. Vi har næsten overalt, kun udvalgte steder er der glødepærer, resten er sparepærer. Fx. har vi i stuen nogle der kan dæmpes. Ikke med en traditionel lysdæmper, men ved at trykke flere gange på kontakten. Det er skiidesmart.
Jeg skal ikke afvise, at det har noget med kvalitet, og nok især generation, af sparepære at gøre. Som sagt var jeg fyr og flamme til at starte med, så de fleste er købt tidligt. Og de brænder jo aldrig ud, de lortepærer, så de bliver ikke naturligt opdateret (især ikke når jeg ikke bruger lamperne...)
Men det kan da godt være det er det jeg skal gøre - det føles bare forkert at skifte en pære, som ikke er gået død - og ikke særlig sparsommeligt.
Men jeg tror nok det bliver en kombi; ihvertfald mine køkkenpærer vil jeg som sagt nødig skifte. (Og det er heller ikke nogen der brænder konstant, så der er ikke meget vundet.)
Send en kommentar