De sidste dage, hvor solen har været til det, og jeg har haft mulighed for det, har jeg taget nogle gode gåture i Københavns gader - bortset fra dans er gang noget af det jeg holder mest af, og noget hvor man virkelig kan få mediteret.
Men her var jeg nu ikke ude for at meditere - nej, jeg ville opløftes af anerkendende kvindeblikke. Så iført mit cooleste casual jakkesæt, slips og solbriller skulle jeg ud at cruise. Men bedst af alt - jeg iførte mig for første gang mine qxl-indkøbte vildt lækre italienske støvler - som ikke kostede en bønne, jeg troede tilgengæld heller aldrig jeg skulle komme i dem, da jeg fik dem; men et indkøb af et skohorn og lidt tålmodighed har gjort det umulige muligt. Og nu hvor sjap med videre er væk, skal de luftes.
Når jeg så går der, og spejler mig i blikke, hører jeg en eller anden underlig musik - gad vide hvorfor? Den går ca sådan her:
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
lørdag den 21. marts 2009
Solture
Etiketter:
danser,
forfængelighed,
gå,
italienske støvler,
København,
qxl,
Saturday Night Fever,
skohorn,
sol
fredag den 20. marts 2009
FB
Ja, dybest set ved jeg jo ikke hvad jeg snakker om - for jeg er en af de tre tilbageværende mennesker i Danmark som ikke har en Facebook-profil.
Og des mere jeg hører om det, "og man bare ikke kan være til" uden sådan en, des mindre lyst får jeg til det.
En ting er alle de historier man hører/læser om: om skodsikkerhed, at man ikke kan komme ud af det igen, at de synes de ejer ens personlige oplevelser, med meget mere. Det er jo noget man kan acceptere, hvis man altså vælger at acceptere det - og holder sig nogenlunde informeret.
Men hvad jeg virkelig ikke kan lide ved FB er hele den flok-mentalitet det synes at fremelske; for ikke at tale om klikedannelser og mobning og holdes udenfor, som også ligger i det.
Et eller andet sted minder hele konceptet mig om en dysfunktionel folkeskoleklasse - på trods af alt det praktiske man selvfølgelig kan bruge det til.
Så count me out!
(Jeg har så en LinkedIn profil, men det kan jeg se idéen i; og så er det jo iøvrigt, forekommer det mig, langt mindre invasivt i forhold til éns privatliv end Facebook.)
Og så lige en stille undren tilsidst - hvorfor er der dog så få profil-billeder, som rent faktisk er i profil?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Og des mere jeg hører om det, "og man bare ikke kan være til" uden sådan en, des mindre lyst får jeg til det.
En ting er alle de historier man hører/læser om: om skodsikkerhed, at man ikke kan komme ud af det igen, at de synes de ejer ens personlige oplevelser, med meget mere. Det er jo noget man kan acceptere, hvis man altså vælger at acceptere det - og holder sig nogenlunde informeret.
Men hvad jeg virkelig ikke kan lide ved FB er hele den flok-mentalitet det synes at fremelske; for ikke at tale om klikedannelser og mobning og holdes udenfor, som også ligger i det.
Et eller andet sted minder hele konceptet mig om en dysfunktionel folkeskoleklasse - på trods af alt det praktiske man selvfølgelig kan bruge det til.
Så count me out!
(Jeg har så en LinkedIn profil, men det kan jeg se idéen i; og så er det jo iøvrigt, forekommer det mig, langt mindre invasivt i forhold til éns privatliv end Facebook.)
Og så lige en stille undren tilsidst - hvorfor er der dog så få profil-billeder, som rent faktisk er i profil?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Stavgang
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg holder meget af de små finurligheder man ser i hverdagen, også selvom de er knald i låget.
Tag nu sådan noget som stavgang - det er da meget muligt det er godt for kredsløb med videre, men morsomt - det ser det altså ud. Nogen ser så sjovere ud end andre - til mine favoritter hører de kvinder, der godt oppe i årene er blevet ordineret stavgang af deres læge eller familie - og som man ser gå meget, meget langsomt og apatisk langs søerne, med stavende slæbende efter sig langs jorden.
Men mine absolutte favorit indenfor området må være det indslag der var i TV2 Lorry for nogle år siden - der var åbenbart udbrudt en fejde mellem parkarbejderne i Frederiksberg Have og stavgængerne; parkarbejderne mente stavene ødelagde deres pæne stier, og ville have at stavene fik gummidupper på.
En repræsentant for stavgængerne blev interviewet om spørgsmålet og han var rasende - RASENDE - og med stift plirrende, vrede øjne fortalte han om, at hvis der kom gummidupper på stavene kunne man jo ikke støde ordentligt fra - han demonstrerede, med nogle meget energiske stød i jorden hvordan - og så kunne det hele være ligemeget.
For en udenforstående var det måske lidt svært at se, at det ikke virkede med gummidupper, men han var uhyre energisk, så jeg troede ham bestemt på hans ord; det var også meget tydeligt at det var et spørgsmål, der i sin kompleksitet og evne til at skille vandende er på højde med hele Israel-spørgsmålet. Så jeg gad egentligt vide hvad der er kommet ud af den konflikt.
Men morsomt - det var det, og jeg er bange for min beskrivelse ikke yder indslaget retfærdighed. Så jeg kan kun sige: stavgang rules!
Tag nu sådan noget som stavgang - det er da meget muligt det er godt for kredsløb med videre, men morsomt - det ser det altså ud. Nogen ser så sjovere ud end andre - til mine favoritter hører de kvinder, der godt oppe i årene er blevet ordineret stavgang af deres læge eller familie - og som man ser gå meget, meget langsomt og apatisk langs søerne, med stavende slæbende efter sig langs jorden.
Men mine absolutte favorit indenfor området må være det indslag der var i TV2 Lorry for nogle år siden - der var åbenbart udbrudt en fejde mellem parkarbejderne i Frederiksberg Have og stavgængerne; parkarbejderne mente stavene ødelagde deres pæne stier, og ville have at stavene fik gummidupper på.
En repræsentant for stavgængerne blev interviewet om spørgsmålet og han var rasende - RASENDE - og med stift plirrende, vrede øjne fortalte han om, at hvis der kom gummidupper på stavene kunne man jo ikke støde ordentligt fra - han demonstrerede, med nogle meget energiske stød i jorden hvordan - og så kunne det hele være ligemeget.
For en udenforstående var det måske lidt svært at se, at det ikke virkede med gummidupper, men han var uhyre energisk, så jeg troede ham bestemt på hans ord; det var også meget tydeligt at det var et spørgsmål, der i sin kompleksitet og evne til at skille vandende er på højde med hele Israel-spørgsmålet. Så jeg gad egentligt vide hvad der er kommet ud af den konflikt.
Men morsomt - det var det, og jeg er bange for min beskrivelse ikke yder indslaget retfærdighed. Så jeg kan kun sige: stavgang rules!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
Frederiksberg Have,
lorry,
stavgang
Skærpet profil(?)
Enhedslisten vil skærpe sin politiske profil, siger de. Hvis man skal være lidt ond, kan man jo spørge om de overhovedet har én...
Jeg har tidligere stemt på dem, og stemte også på dem sidst. Mest fordi jeg har følt at de har en nødvendig rolle at spille, som en vagthund fra venstrefløjen (lidt ligesom Kirsten Jacobsen fungerede i gamle dage, bare med et noget andet udgangspunkt) - ikke så meget af idealistiske årsager.
Men har i den grad været skuffet over dem i den seneste periode, hvor de stort set har været usynlige - det eneste man har hørt til dem, er at de har stemt imod stort set alt, og det er altså ikke godt nok. (De vil jo nok forsvare sig med, at det er fordi medierne ikke giver dem taletid etc - ja, men sådan var det altså også tidligere, men da formåede de alligevel at trænge igennem.)
Så hvis deres satsning på en mere strømlinet form, kan føre til at de kommer mere ud af startblokkene vil det da være fint, men jeg er indtil videre skeptisk. Ikke for det, rollen som vagthund er stadig vigtig, og vel vigtigere end nogensinde, hvis SF skal til at være ansvarlige.
At jeg så også iøvrigt stadig er sur over deres håndtering af Asmaa Abdol-Hamid og debatten omkring hende, er en anden sag, som jeg næsten vil undlade at komme ind på i dette indlæg.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Jeg har tidligere stemt på dem, og stemte også på dem sidst. Mest fordi jeg har følt at de har en nødvendig rolle at spille, som en vagthund fra venstrefløjen (lidt ligesom Kirsten Jacobsen fungerede i gamle dage, bare med et noget andet udgangspunkt) - ikke så meget af idealistiske årsager.
Men har i den grad været skuffet over dem i den seneste periode, hvor de stort set har været usynlige - det eneste man har hørt til dem, er at de har stemt imod stort set alt, og det er altså ikke godt nok. (De vil jo nok forsvare sig med, at det er fordi medierne ikke giver dem taletid etc - ja, men sådan var det altså også tidligere, men da formåede de alligevel at trænge igennem.)
Så hvis deres satsning på en mere strømlinet form, kan føre til at de kommer mere ud af startblokkene vil det da være fint, men jeg er indtil videre skeptisk. Ikke for det, rollen som vagthund er stadig vigtig, og vel vigtigere end nogensinde, hvis SF skal til at være ansvarlige.
At jeg så også iøvrigt stadig er sur over deres håndtering af Asmaa Abdol-Hamid og debatten omkring hende, er en anden sag, som jeg næsten vil undlade at komme ind på i dette indlæg.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
Asmaa Abdol-Hamid,
Enhedslisten,
Kirsten Jacobsen
torsdag den 19. marts 2009
Rettelse fra statsministeren
Det er ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen en misforståelse, at der er givet tilsagn om investering af statslige midler i havvindmøller.
"Derimod," udtaler statsmininister Anders Fogh Rasmusssen, "er det korrekt at vi ønsker at give statstilskud til håndværkeropførelse af havevindmøller."
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
"Derimod," udtaler statsmininister Anders Fogh Rasmusssen, "er det korrekt at vi ønsker at give statstilskud til håndværkeropførelse af havevindmøller."
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
Anders Fogh Rasmussen,
vindmøller
Okay... imponerende
Sidder og ser Aab-Manchester C, kom jo først ind sent fordi jeg skulle se andre programmer; så jeg har vist også set den spændende del.
Men må bøje mig - imponerende pres spil den sidste halve time, som så endda lykkes. Okay, ikke helt endnu - men det er umiddelbart svært at se Man C komme tilbage efter den dukkert. Nu ser vi i forlænget...
[Update]: Nå, det var så den krukke, der sank på straffe. Ach. Men flot spillet. [/Update]
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Men må bøje mig - imponerende pres spil den sidste halve time, som så endda lykkes. Okay, ikke helt endnu - men det er umiddelbart svært at se Man C komme tilbage efter den dukkert. Nu ser vi i forlænget...
[Update]: Nå, det var så den krukke, der sank på straffe. Ach. Men flot spillet. [/Update]
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
fodbold
"Min italienske drøm" revisited - herligt tv
I sidste uge omtalte jeg tv-programmet Min Italienske Drøm særdeles positivt.
Det er efter aftenens afsnit ikke blevet mindre positivt, tværtimod. Men indtil sidste uge så jeg mest programmet som af høj underholdningsværdi, og så selvfølgelig med et interessant billede i den lille italienske by, Rosora.
Men programmets morale gik for alvor op for mig i aftenens afsnit; for det er jo tydeligt at der er en vis kulturkløft i mellem italienerne og danskerne, set over en kamp. Samtidig er de danske par også meget besværlige, og ser tydeligvis meget forskelligt på hele den italienske drøm (eller efterhånden mareridt for nogle, virker det som). Og for os der forstår danskerne, virker kulturforskellene efterhånden større mellem jyderne og københavnerne, eller mellem de unge og gamle - end den gør mellem danskerne og italienerne over en kam.
Og det kræver jo ikke meget fantasi - eller, det gør det måske desværre for nogle - at vende det billede om, og tænke over at hvor meget indvandrere og 2.g'ere mv, generelt bliver skåret over en og samme kam i medierne, er sandheden måske en smule mere nuanceret...
Interessant var det også, hvordan det hemmelige råd anser sagen - for dem er de sgu ikke et underholdningsindslag i et tv-program, for dem er det blodig alvor. Bartenderinden var for eksempel bange for at det jyske par ikke var engagerede nok, men bare var interesserede i at overtage huset, og sælge det videre til de første de bedste - og så ville byen bare stå med en død Bed'n'Breakfast indenfor et par år - var de bange for.
Så, endnue engang - fremragende tv, endda i reality-genren - holdt på et sobert niveau. Jeg anbefaler helhjertet!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Det er efter aftenens afsnit ikke blevet mindre positivt, tværtimod. Men indtil sidste uge så jeg mest programmet som af høj underholdningsværdi, og så selvfølgelig med et interessant billede i den lille italienske by, Rosora.
Men programmets morale gik for alvor op for mig i aftenens afsnit; for det er jo tydeligt at der er en vis kulturkløft i mellem italienerne og danskerne, set over en kamp. Samtidig er de danske par også meget besværlige, og ser tydeligvis meget forskelligt på hele den italienske drøm (eller efterhånden mareridt for nogle, virker det som). Og for os der forstår danskerne, virker kulturforskellene efterhånden større mellem jyderne og københavnerne, eller mellem de unge og gamle - end den gør mellem danskerne og italienerne over en kam.
Og det kræver jo ikke meget fantasi - eller, det gør det måske desværre for nogle - at vende det billede om, og tænke over at hvor meget indvandrere og 2.g'ere mv, generelt bliver skåret over en og samme kam i medierne, er sandheden måske en smule mere nuanceret...
Interessant var det også, hvordan det hemmelige råd anser sagen - for dem er de sgu ikke et underholdningsindslag i et tv-program, for dem er det blodig alvor. Bartenderinden var for eksempel bange for at det jyske par ikke var engagerede nok, men bare var interesserede i at overtage huset, og sælge det videre til de første de bedste - og så ville byen bare stå med en død Bed'n'Breakfast indenfor et par år - var de bange for.
Så, endnue engang - fremragende tv, endda i reality-genren - holdt på et sobert niveau. Jeg anbefaler helhjertet!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
anmeldelser,
DR,
italien,
Min Italienske Drøm,
Rosora
Det har været skingert
Regeringens eneste erklærede udøde medlem, lich'en Karen Jespersen, blev ifølge nyhederne.tv2.dk mødt af buh-råb fra en forsamling af borgmestre, kommunalpolitikere og embedsmænd.
Til hvilket dens respons var, at forlange at forsamlingen opførte sig ordentligt. Mine ører gør ondt bare ved tanken om det tonefald den command er blevet givet i. Ouch.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
command-spell,
Karen Jespersen,
lich,
nyhederne.tv2.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)
