Det blev godt nok en dag med meget farvel idag. Først var der jo Michael Jackson. Jeg så godt nok nyheden på nettet i aftes, men der virkede det som om det var en and - og ihvertfald at han var blevet genoplivet.
Og havde glemt det igen i morges, så blev ramt igen da jeg checkede nyheder der. Jeg har aldrig været den helt store fan af ham, men jeg kan nok ikke komme udenom at han har inspireret mig en del, hvad angår dans. Især omkring Bad-pladen, for det var på den tid jeg begyndte at gå i byen, og fandt ud af at jeg kunne noget med dans.
Første gang jeg kan huske jeg hørte om ham, må have været da Jørgen Mylius i Eldorado præsenterede videoen til Billie Jean; og kort efter kom naturligvis Thriller, og så var det navn vist slået fast.
Men nu er han så død, og det var vel nådigt. På mange måder havde det nok været bedre for ham, hvis han var død for 10 år siden. Sådan virker det ihvertfald set udefra. Men vi fik da hørt ham en del på arbejdet i dag.
Så var der også farvel til min ældste søns klasselærer, som desværre skifter skole. Trist, for hun har været helt fantastisk, men vi må jo så bare være taknemmelige for det 1½ år vi nåede at han havde hende.
Men det har givet mig lidt overvejelser: for jeg kan faktisk rigtig godt lide hende, og synes også hun ser rigtig godt ud. Og såvidt jeg ved er hun single (well, det vil sige enlig mor). Og jeg har flere gange tænkt, at hvis det ikke lige var fordi hun underviste min søn, kunne det da godt være jeg ville prøve at gøre mine hoser grønne.
Men det gør hun jo så ikke mere - men hun har gjort; så nu må jeg overveje om det vil være faux pas at prøve at gøre noget ved. (Jeg har faktisk en idé om at hun også har rimelig sympati den anden vej, så det ville ikke være helt udelukket der kom noget ud af det.)
Nå, har lidt tid at overveje det - foreløbig har jeg jo børn, og hun skulle vist til Italien på ferie om en uge.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
5 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar