Leoparddrengens
Public Key

tirsdag den 2. november 2010, kl. 18.16

Godt gået, Nahid Yazdanyar!

Nahid Yazdanyar stod til at modtage en integrationspris i dag, til en festlighed i Cirkusbygningen. Med deltagelse af blandt andre integrationsminister Birthe Rønn-Hornbech og Kronprinsesse Mary.

Men Nahid Yazdanyar ønskede ikke at deltage, og sendte i stedet det åbne brev, herunder - hvori hun udstiller regeringens hykleri. Jeg synes det er suverænt godt gået!
Til: Integrationsministeren, Birthe Rønn Hornbech

Jeg har fået at vide, at jeg er blandt de nominerede til Integrationsministeriets Integrationspris. Jeg og de andre nominerede får endda lov til at sidde ved dit bord og blive fotograferet sammen med dig, når begivenheden finder sted i Cirkusbygningen d. 2. november. Og så kan vi lade, som om vi alle sammen er glade og tilfredse med integrationen og integrationspolitik i Danmark!

Jeg er glad for og stolt af, at nogle af dem, som kender os og følger vores arbejde på tæt hold, har indstillet mig og min kollega til prisen. Jeg sætter stor pris på, at de på den måde har vist os deres tillid og anerkendelse og har understreget, at det som vi stræber efter i vores arbejde, er det rigtige. Det varmer virkelig mit hjerte.

Jeg er desuden glad for, at jeg og min kollega, som også har en anden etnisk baggrund end dansk, for en gangs skyld har ”den rigtige” baggrund til at få en pris i stedet for at blive skældt ud på af politikerne og ministre, netop pga. vores baggrund!

Men jeg kan desværre ikke være med til dette dobbeltspil, hvor I fra den ene side uddeler priser for de gode indsatser for integrationen og fra den anden side forhindrer os, som arbejder med integrationen i at kunne udføre et ordentligt stykke arbejde. Hvordan kan vi tale om integration, når mange af de folk, som skal ”integreres” hver eneste dag mødes med mistillid og mistænkeliggørelse og bliver stemplet som en gruppe uduelige mennesker, som kun er ude på at snyde samfundet, og derfor skal straffes, sanktioneres og smides ud af landet! Jeg taler på vegne af bl.a. den unge højgravide kvinde fra Akacieparken, som for 1½ år siden blev smidt ud af Danmark med sine to små børn, med den begrundelse, at hun ikke havde nok tilknytning til landet! Hun var godt i gang med at lære sproget. Hendes datter havde lige fået en plads i en vuggestue. Hendes mand var stolt af sin familie og arbejdede hårdt for at forsørge dem. Han var en af vores ressoursestærke beboere, som deltog frivilligt i beboerarbejdet i Akacieparken. Men i dag bor den unge kvinde og hendes 3 små børn i en landsby i Pakistan, hendes mand er fuldstændig ødelagt. Han skal rejse frem og tilbage for at sørge for sin families sikkerhed dernede.

Jeg taler på vegne af alle de mennesker, som føler sig udenfor samfundet, selv om de betragter sig selv som danske borgere. Jeg møder dem hver dag og kan se hvordan det ødelægger deres integritet og udvikling, når de oplever, at de uanset hvem de er, bliver betragtet som en ensartet gruppe som skal stå til regnskab og skal finde sig i gruppeafstraffelse via stramninger og særlove og regler. De skal alle sammen betale prisen, når nogen begår kriminalitet og tilfældigvis har samme etniske baggrund eller når politikernes integrationspolitik går galt!

Mange af disse mennesker vil jo gerne tjene deres egne penge, bo et godt sted i stedet for i ghettoer. De drømmer også om at købe deres egen bolig. Langt de fleste af dem ville gerne sende deres børn til de skoler og institutioner, hvor de bedre kunne lære dansk og hvor de fik mulighed for at tage en uddannelse i stedet for at havne i kriminalitet eller tilslutte sig de ekstreme religiøse grupper, eller i det bedste fald nøjes med de lavtlønnede ufaglærte jobs. De er jo også forældre, som vil det bedste for deres børn og unge. De har ikke brug for at blive nedgjort, udhængt og chikaneret af systemet, for at nå de mål. De har behov for et reelt valg. De familier der har problemer med at håndtere deres forældreansvar, skal hjælpes med at få bedre kendskab til deres børns muligheder. De skal hjælpes med at få flere redskaber til at kunne støtte deres børn, og det gælder selv sagt alle forældre med disse problemer.

Det er det som jeg og mange andre stræber efter i vores arbejde. Men vi, både os medarbejdere og de mennesker, som integrationen drejer sig om, bliver hele tiden stoppet i denne proces. I stedet for at give dem et reelt valg, bliver mange af dem truet af de nye stramninger. I stedet for at koncentrere sig om integration af sig selv og sine børn, bekymrer langt de fleste af vores borgere sig om de basale ting som opholdstilladelse, økonomi og bolig, som ikke er i orden.

Jeg finder ikke prisuddelingen i overensstemmelse med jeres politik. Jeg opfatter prisuddelingen som en retfærdiggørelse af jeres udlændingepolitik, som rammer de mennesker, jeg arbejder med og integrationen drejer sig om.

Derfor har jeg ikke lyst til at deltage i prisoverrækkelsen og dermed være med til at understøtte jeres ekskluderende politik.

Med venlig hilsen

Nahid Riazi Yazdanyar

En af nominerede til integrationsprisen 2010

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

3 kommentarer:

imangelafbedre sagde ...

Jeg tilslutter mig hylsten! Godt brev og fedt at se, at der er nogen, der ikke går på kompromis med deres overbevisning bare fordi, at de får en pris.

Jeg synes i øvrigt konceptet med en "nydansker pris" er fuldstændig til grin!

Leoparddrengen sagde ...

Ja, jeg har også altid syntes det var noget højst tvivlsomt noget, og mest af alt en photo op for ministeren. Derfor synes jeg også det er så herligt at nogen siger fra - og så på den måde.

Med fare for at fornærme tidligere modtagere - som jeg egentlig ikke har lyst til - ville det næsten være mere passende, som regeringens politik er, at kalde prisen for Onkel Tom Prisen.

Steen AA sagde ...

Løfter med glæde min hat for Nahid. Højt!