Jeg har før været i Italien under Berlusconi, og oplevet deres mildest talt sære TV. Men ikke i så ekstrem form som i det nylige Rom-ophold.

Vi havde en eller anden satelit-modtager, så vi havde agang til ca 100 kanaler. Et par af dem var udenlandske: en polsk og en russisk musikkanal, samt et par arabiske, og en på vistnok urdu. Og så en spansk.

Den spanske var den eneste kanal hvor vi ind imellem stødte på nyheder - de handlede altid om chilenske minearbejdere.

Bortset fra det stod menuen på italienske Hvem vil være millionær-kloner (+ den rigtige i italienske udgave) og andre latterlige quizshows, nogle af de berømte shows med ældre Berlusconi-lignende hårtransplanterede mænd og unge storbarmede blonde kvinder (dem var der dog ikke så mange af som jeg havde forventet), et par italienske soaps, et par amerikanske italiensk-eftersynkroniserede ditto (Ugly Betty kunne de godt li'), en enkelt gang eller to en amerikansk spillefilm - naturligvis eftersynkroniseret (Rocky på italiensk - Rocky Balboa talende med klar, distingveret, italiensk stemme), og ikke at forglemme TV Shop, TV Shop og atter TV Shop.

Og masser af reklamer. Mellem udsendelser, midt i udsendelser, sågar nogle gange reklameblokke midt i en anden reklameblok. Det var virkeligt svært at orientere sig om hvad man egentligt var midt i.

På intet tidspunkt oplvede jeg noget, der på mindste måde lignede et oplysende program. Hverken på de statslige RAI 1, 2 eller 3, eller RAI GULP eller hvad de iøvrigt hed, eller de private eller de regionale. Det hele den samme suppe af reklamer og lowlife TV. Jeg så dog ikke noget reality-TV (bortset fra fra den bløde ende, i form af X-Factor, som kørte hele tiden): tror at Robinson og Paradise Hotel er for lowlife til selv italiensk tv.

Anyways: det må være det mest dødssyge og fordummende TV jeg nogensinde har oplevet - og det tør jeg godt udtale, selvom jeg naturligvis har været lidt handicappet i min tilgang, i og med det hele var på italiensk. Men faktisk har jeg en fornemmelse af at jeg ville have syntes endnu mindre om det, hvis jeg havde forstået hvad de sagde. Jeg må dog indrømme - jeg så ikke meget der lignede propaganda, i det det jo ville kræve et eller andet forsøg på oplysning. Som der altså ikke var noget af.

Ikke overraskende at så mange romere søger på gaden om aftenen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.