Blandt dagens sidste øjebliks indkøbsøvelser var et besøg i Tiger på Vesterbros Torv.

Ikke overraskende gik køen gennem cirka halvdelen af butikken. Som grundliggende består af en lang, lidt snoet gang, men der er også et lille sidelokale eller alkove eller hvad sådan noget hedder. Hvis man blot skulle have varer fra gangen var det ikke noget problem, for dem kunne man jo bare tage på vejen mens man stod i kø. Men skulle man have noget fra sidealkoven var det et problem at være i kø, for så måtte man jo opgive pladsen.

Så jeg valgte at gå op ved siden af køen. Men det blev en meget bred mand for meget, han var vist mistænkelissom, og syntes vist jeg var mistænkelissom. Han greb fat i mig og sagde, "Jaja, det kan du godt spare dig, du skal ikke prøve at springe over i køen!"

"Jamen, jeg skal ind til siden og se efter nogle varer!" forsvarede jeg mig.

"Det kunne du li', og så hopper du ind i køen foran når du ser dit snit til det!", fastholdt han.

"Narj, narj, jeg skal nok komme tilbage bagerst i køen, jeg er flink nok." En formulering der overraskede mig selv noget, men den virkede åbenbart, for han gav slip på mig, og lod mig komme forbi. Men han var tydeligvis stadig meget mistænkelissom.

Jeg var fremme og kigge, og der var så ikke noget interessant, og begav mig tilbage i køen igen. Manden stod og studerede nogle 10-kroners ting, og så mig ikke (måske med vilje), så jeg kunne ikke lade være med at klappe ham på armen, og give ham et meget bredt smil da han vendte hovedet og jeg passerede forbi.

Og hvorfor så den historie? Tja, jeg syntes den var lidt pudsig. Og så var det jo en storartet anledning til at få luftet det nye ord!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.