Kyllyan leverede en kommentar til mit indlæg om gratis kaffe & politiet. Om at vi er "søde" på det punkt, sammenlignet med andre lande i Europa.
Og det er jo sandt nok - og heldigvis for det. Det er nok den allerstørste fordel der er ved at bo og/eller have business i Danmark - at korruption er stort set ikke eksisterende.
Men det gav mig også et flashback til første gang jeg for alvor mærkede, eller rettere bemærkede, forskellen til visse andre lande.
Det var i den første tid jeg var sammen med min ex; hun stammer oprindeligt fra et land i Europa væsentligt længere mod øst, og skulle til en snak på kommunen (præcist om hvad kan jeg ikke huske).
Og hun spurgte mig så, hvad der ville være passende at have med?
Jeg kiggede uforstående på hende.
Ja, altså en æske fin chokolade, eller hvad ville være passende?
Jeg fortalte hende, at det måtte hun absolut ikke gøre, og det ville virke direkte imod hensigten, og endda kunne få hende i store problemer.
Men altså, det var jo ikke bestikkelse, det var bare en gave som viste at man satte pris på hvad hende på kommunen gjorde for én?
Jeg endte med at få hende fra tanken, og hun gik tomhændet derop - men det var tydeligt at hun syntes det var helt forkert.
Vi kom så til at tale om hændelsen for et par år siden - hvor hun altså har været i Danmark en del længere - og nu kunne hun klart forstå hvorfor jeg havde set sådan på hende; og hun havde svært ved at forestille sig at hun kunne tænke på den måde i dag; men dengang var det altså den eneste og helt naturlige måde at tænke på.
Det er et danskhedscivilisationstræk jeg håber vi kan bevare. På trods af indflydelse fra de fremmede - multinationale firmaer, oprindeligt fra USA.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
4 dage siden
2 kommentarer:
Jeg kan huske præcis det samme, da jeg i 1994 blev opereret og mine forældre ville give en flaske whiskey til "overkirurgen", som stod bag operationen og kom med gaver og kager til næsten hele den hepatologiske afdeling på Riget. Både vi og de var nærmest stødte, i første omgang. Da lægen så sagde, at det jo var hans job at operere mig, talte mine forældre om det i flere år efter. "Se hvor fantastiske de mennesker er. De hjælper bare - og så endda uden, at man skal købe dem". Idag, når jeg tænker på det, så kan jeg kun ryste på hovedet, for det er sgu da klart, at de ikke skal have gaver, det ER deres job!
Noget andet er så, at en flaske whisky til overkirurgen måske ikke var det smarteste... :)
Send en kommentar