Så har Kristian Thulesen Dahl været på gaden med sine forslag til hvad der skal ske, hvis Dansk Folkeparti endnu engang skal stemme for regeringens Finanslovsforslag.
Som sædvanlig er der tale om betaling i form af stramninger i forhold til udlændinge. Men denne gang er der tale om en revolution i vores måde at tale udlændingepolitik på - med Kristian Thulesen Dahls egne ord.
Der er tale om en repatrieringslov. Hvor utilpassede udlændinge skal tilskyndes til at forlade landet. (Og Dansk Folkeparti tilbyder sikkert gerne hjælp fra et frivilligt korps i fine brune skjorter, som vil tilskynde - helt gratis.)
Og hvis det ikke lykkes at tilskynde nok, skal man kunne tvinge flygtinge og indvandrere ud af landet. Gerne hjem til hvor de kommer fra, men hvis det ikke kan lade sig gøre til et kulturområde de bedre føler sig enige i.
Kommuner som får sendt udlændinge ud af landet, skal have alle udgifter dermed refunderet af staten, og skal derudover modtage en bonus. (Det kan jo også give helt andre muligheder ved forhandlingerne med kommunerne - når de beder om ret til at skrue op for skatterne: I kan jo bare tilskynde nogle udlændinge til at rejse, er svaret så, bortset fra i de udlændingefri kommuner.)
Tænk, jeg har taget fejl af datoerne. Vi er ikke i de senere '00ere, men i de tidlige '30ere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
4 kommentarer:
Suk, det faar bare ingen ende. Hvornaar er de tilfredse?
Det får jo ingen ende, sålænge de får lov at tage en bid hvert år. Hele deres politik og strategi går jo på at skulle tage mere - det øjeblik de stiller sig tilfredse er de færdige.
Problemet er, at vi mangler politisk kystsikring - man kan sådan set ikke skælde ud på DF over det, det er deres natur; det er Konservative og Venstre der er de virkeligt skyldige i deres magtsyge, der gør at de glemmer selv de mest fundamentale principper.
"politisk kystsikring" .. de udtryk kan jeg godt li'.
Ja, det var ikke så dumt :)
Send en kommentar